Bogen bliver en hudløst ærlig beretning om storm og stille - og om at møde en helt anden verden. Foto: Christian Liebergreen

Hvad skal Christian Liebergreens bog hedde?

12-03-2014 15:01 Søren Øverup12-03-2014 12:47 - Øyvind Bordal
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

På intet tidspunkt undervejs mødte Christian Liebergreen andre mennesker. Ni måneder alene i verdens hårdeste farvande gør noget ved et menneske. Den historie fortæller Liebergreen nu i en bog, som udkommer i slutningen af maj måned. Historien handler både om den ydre og den indre rejse - en sejlads som bragte Christian og "Jonna" helskindet igennem 30.000 sømil. Ruten gik fra Skagen, gennem Atlanterhavet og rundt om Kap det gode Håb, tværs over hele Sydhavet, rundt om Kap Horn, og tilbage til den engelske kanal, hvor masten knækkede, kort efter at jordomsejlingen var et faktum.

Skriver i forfatterhus

Lige nu sidder Liebergreen og skriver på livet løs i et historisk hus lige ud til vandet i Svendborg - et hus hvor andre forfattere før ham har slås med deres værker. Bogen udkommer på forlaget Blue Ocean Media, som blandt andet også står bag Sejlerbogen. Her på Bådmagasinet vil du finde smagsprøver fra den nye bog. Den henvender sig ikke kun til sejlere med drømme om stort hav, men til alle med et eventyr i maven, og interesse for hvad der sker, når et menneske opsøger den yderste grænse.

Har du ideer?

Bogens titel er ikke klar endnu, og måske kan Bådmagasinets læsere hjælpe? Forslag modtages på info@blueoceanmedia.dk. De tre bedste forslag kvitteres med et signeret eksemplar, frit tilsendt så snart bogen udkommer. 

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer