fbpx

Skælskør Amatør-Sejlklub klar til en spændende sæson

Inkluder i Newsletter: Ja

Lørdag den 22. april kl. 14.00 holder Skælskør Amatør-Sejlklub standerhejsning og åbner dermed for alvor sejlersæsonen 2017. Klubben er i stadig udvikling og har også i år et pakket program - både for standerhejsning og for sæsonen.

Ved standerhejsningen skal klubbens nye kran indvies og to nye sportsbåde også døbes. Kranen er skænket af Harboes Bryggeri, og skal blandt andet bruges til at søsætte klubbens følgebåde og de nye sportsbåde. Sejlklubben har et langt og godt samarbejde med Harboes Bryggeri, som hvert år også munder ud i det store stævne Harboe Cup med mere end 350 deltagere. ”Harboes Bryggeri er, meget glade for samarbejdet med SAS, og vi er glade for at være sponsor for en klub, som hele tiden er i bevægelse, og med til at skabe de bedst mulige faciliteter for børn og unge sejlere i Skælskør. Med den ny kran vil SAS få endnu bedre muligheder for at sætte både i vandet, og Harboes Bryggeri er glade for at være medvirkende til dette. Vi ønsker SAS god vind i den kommende sæson", udtaler Pernille Obling, Sponsorafdelingen.

DSC 4534

Hygge om bord for sejlklubbens mindste medlemmer. Foto: Kai-Ole Mortensen.

Sejlklubben har investeret i to nye sportsbåde. Bådene skal anvendes i arbejdet med at tilbyde sejlads efter juniorårene samt tiltrække nye medlemmer i alderen 16-30 år. Sportsbådene er af typen SB20 og sejles af 2-4 personer, som vil opleve en hurtig, spændende men også velsejlende båd. Projektet har fået støtte fra Den A.P. Møllerske støttefond, NordeaFonden, Slagelse Kommune, Ellegaard Göttingen Minipigs og Sparekassen Sjælland Fonden.

DSC 4519

Unge glade sejlere fra Skælskør. Foto: Kai-Ole Mortensen.

Fra denne sæson vil sejlklubben kunne tilbyde prøveture i SB20’erne, og medlemmerne kan booke bådene til træning og sejlads. "Vi håber, at vi med disse både kan tiltrække flere unge sejlere og interesserede medlemmer”, udtaler formanden Bjarne Venø Petersen. Efter standerhejsningen vil det være muligt at prøve de nye både sammen med erfarne sejlere, og igen under Havnens Dag den 10. juni, hvor sejlklubben holder åbent hus. Men interesserede også er velkomne til at kontakte bestyrelsen eller andre medlemmer i klubben. Der kan aftales en tid for prøvesejladser gennem hele året.

Nu med ligahold

Skælskør Amatør-Sejlklub er i 2017 også trådt ind i sejlsportsligaens 2. division. Sejlsportsligaen er en turneringsserie for klubhold, hvor der over fire weekender sejles mod 17 andre klubber, på tilsvarende vis som i andre idrætsgrene. Der vil løbende blive trænet i de nye sportsbåde, og holdet som består af fire-fem personer, vil blive besat løbende under sæsonen.

Sejlklubben arrangerer i løbet af året sommertræf for Dansk Forening af Ældre Lystfartøjer, Harboe Cup og den ugentlige Meny Cup, hvor der hver onsdag sejles kapsejlads i Storebælt. De ældre lystfartøjer (som alle er træbåde) kommer til Skælskør og skal ligge i Skælskør Havn fra den 13. juli til 16. juli. Der vil være mulighed for at se bådene og komme om bord på nogle af dem. Harboe Cup afholdes den 23. og 24. september, og der forventes igen ca. 350 deltagere fra hele landet.




Seneste nyheder

Sjovt koncept bag Venø Rundt

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL






★ Test af sejlbåde

★ Sun Fast 30 OD - lille båd - kæmpe potentiale

Kapsejlads

Sjovt koncept bag Venø Rundt

Kort nyt

Anholts nye redningsbåd sejler stadig ikke 

Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"





Udvalgte artikler *