fbpx

I Hobro og Hadsund vil de lære at sejle

Inkluder i Newsletter: Ja

Hobro Sejlerskole har i mange år haft et stabilt antal elever om året. Men i de senere år er tilgangen af elever, der gerne vil lære at sejle, taget til. Sejlerskolen bruger tre Yngling både som skolebåde, og sidste år måtte man låne en ekstra Yngling af Hadsund Sejlklub.

Christian Nannerup udtaler til Bådmagasinet: "Vi har lavet et samarbejde mellem Hobro og Hadsund Sejlklub, så vi bedre kan udnytte hinandens kompetencer. Det går ud på, at Hobro Sejlklub tager alle unge sejlere over 20 år, mens Hadsund Sejlklub har fokus på optimist- og jollesejlere. Det betyder også, at vi har udvekslet klubbåde, så eksempelvis at alle Hobros optimister er flyttet til Hadsund".

Alt udsolgt

I Hobro Sejlklubs sejlerskole tilbydes eleverne et forløb over 10 uger med to træningstimer i klubbens Yngling både. Der er to elever med i hver båd og en instruktør. I år er tilstrømningen af nye elever overvældende. Christian Nannerup fortæller: "Vi har lavet lidt mere reklame for os selv i år. Vi har blandt andet været rundt i flere sejlklubber for at sætte brouchere op. Ligesom vi har haft information hængende i flere forretninger i Hobro by. Det har folk taget til sig, og i år har vi 28 elever og flere skrevet op på venteliste".

HobroYngling

En træningsaften i Hobro Sejlerskole. Foto: Hobro Sejlklub.

De mange nye elever og flere på venteliste har gjort, at Hobro Sejlklub har investeret i en ny Yngling og lånt en mere af Hadsund Sejlklub. Så nu råder klubben over i alt seks Yngling både. Der er skolesejlads tre gange om ugen, og alle instruktører arbejder frivilligt i klubben. "Det er rart med fremgang i sejlklubben, og vi kan også se det i havnen, hvor der er udsolgt af bådpladser for første gang i mange år", lyder det fra en glad Christian Nannerup.




Seneste nyheder

Sjovt koncept bag Venø Rundt

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL






★ Test af sejlbåde

★ Sun Fast 30 OD - lille båd - kæmpe potentiale

Kapsejlads

Sjovt koncept bag Venø Rundt

Kort nyt

Anholts nye redningsbåd sejler stadig ikke 

Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"





Udvalgte artikler *