Kapsejlads | Velux 5 Oceans håber på dansk sejler

Velux 5 Oceans håber på dansk sejler

18-01-2008 16:27 Hans Henrik18 Jan 2008 15:27 - Troels Lykke
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

68-årige Robin Knox-Johnston kom rundt om jorden igen. Nu har han udgivet bogen "Force of Nature". Foto: OnEdition

"En dansker i Velux 5 Oceans, det ville være helt fantastisk, når Velux nu er dansk," siger australieren David Adams fra den britiske sejlerorganisation Clipper Ventures.

Han var for nylig med sin britiske pressechef Tim Kelly til møde med den danske marketingdirektør i Velux, Michael K. Rasmussen.

Efter mødet talte vi med arrangørerne til Velux 5 Oceans 2010/2011.

Michael K. Rasmussen ser gerne en dansk kvinde deltage i jordomsejlingen, der fremover får et eller to flere stopovers mere end de to der var sidste gang, hvor Bernard Stamm vandt eftertrykkeligt.

Gerne en dansk kvindelig solosejler
"En dansk kvinde ville være helt optimalt i sejladsen, det kunne være en spændende oplevelse af følge," lyder det fra Michael K. Rasmussen.

Kvinden skal i så fald købe en Open 60'er, brugt skal man nok kunne få den for 3-4 mio. kroner. Dertil skal lægges et lille millionbeløb oveni til driften og nye sejl.

Måske findes kvinden i Danmark. Men det bliver dog ikke verdensomspændene Velux, der støtter.

"Det vill være forkert, når vi også er stævnesponsor," siger Michael K. Rasmussen til Bådmagasinet.

"Men," siger han, "vi har en udvidet marketingpakke klar til personen der vil prøve."

Jan Møller er oplagt
Den mest sandsynlige dansker i Velux 5 Oceans er 43-årige Jan Møller, der har gjort turen for et par år siden i en Open 40'er, fortalte vi til David Adams, der livligt noterede navnet ned.

Lige nu rejser David Adams rundt i verden for at rekruttere nye sejlere til sejladsen. Han og Tim Kelly var også til starten i Barcelona World Race for et par måneder siden.

Læs hele interviewet med David Adams og Michael K. Rasmussen, hvor de bl.a. i Bådmagsinet forklarer hvorfor de gerne vil have 12 både med.

Vi kan dog afsløre at Open 60-typen er i en mindre krise, efter flere kulfibermaster er knækket under Barcelona World Race.


Michael K. Rasmussen, marketingdirektør i Velux, er denne gang involveret mere i solojordomsejlingen. Foto: Troels Lykke




Tim Kelly og David Adams arbejder på fuldt tryk for at skabe en ny Velux 5 Oceans. Foto: Troels Lykke




Skal en dansker sejle Open 60'er. Hvorfor ikke? Her en model fra Velux i Hørsholm. Foto: Troels Lykke




Både fra Boatindex.com

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer