fbpx

Bådmediernes grand old lady fylder rundt

Inkluder i Newsletter: Ja

Onsdag den 15. maj er det præcis 60 år siden, at Jette Jansen gav sin første skideballe. Jette har levet sit professionelle liv i medieverden, først Fogtdal, der siden blev til Bonniers, Aller, Bådmagasinet og siden 2012 hos KDY's Sejlsport.

Alle årene i rollen som redaktionssekretær, blæksprutten og havgassen der skal få alle stumperne i en bladproduktion samlet og kontrolleret. Rollen som havgassen er over for os journalister, der sjældent performer i takt med Jettes ønsker. Deraf de mange skideballer, hvor jeg personligt i gennem årene har fået min del af Jettes røfler.

Det er de maritime magasiner, som har haft Jettes fokus. Helt tilbage fra 70erne, hvor Bådnyt var en epokeskabende og lønsom nyhed, der tog konkurrencen op med historiske Sejl og Motor. Personkredsen omkring de maritime magasiner de sidste 40 år er ret lille, og alle har generelt set skrevet i alle magasiner på skift. Alle i kredsen har derfor haft Jette som redaktionssekretær og ved præcist, hvornår tiden er inde til at makke ret.

I 2002 var den oprindelig fælles ånd fra Palle Fogtdals pionerdage opbrugt, efter først Bonniers og siden Aller havde opkøbt Bådnyt. Jette skiftede til Bådmagasinet, som dengang var klassens nye frække dreng.

Teknologisk har Jette været med fra dengang magasinet blev produceret med hånd blysats i sort/hvid. I dag med Internet, Facebook og online magasiner. For læserne har dette teknologiske paradieme skift været fantastisk, men for magasinbranchen økonomisk livstruende.

"Redaktionssekretæren" i den klassiske rolle, som Jette behersker, er en jobfunktion på vej ud i glemselen. Så i 2012 gik turen til KDY som ansvarlig for medlemmer, men også ansvarlig for KDY's medlemsblad Sejlsport. Med Jette ved roret er det suverænt Danmarks flotteste klubblad inden for alle sportsgrene. Selv som det redaktionelle indhold leveres, uden den store honorering, er den gamle redaktionssekretær stadig lige klar i mælet.

Som noget udsædvanligt i journalistikken ved Jette noget om det maritime stofområde. I bryllupsgave tilbage i 1978 fik Jette og hendes mand Kjell "et gratis tryk" af en Nimbus 30. Det var en af datidens store succeser i danske farvande. Som Jette udtrykker det: "Også dengang var bådbranchen økonomisk på hælene, så vi skyndte os at få lavet skroget, mens gaven havde en reel værdi". Uden bådplads og med småbørn i hjemmet stod skroget så tre år i haven. Men så kom bådpladsen, og Jette fik sammen med sin mand Kjell travlt med at færdiggøre skibet. 30 år senere sejler de stadig rundt i deres Nimbus, så kvaliteten må være på plads.

Som redaktionssekretær har Jette en helt speciel fødselsdagsoplevelse. Selv om historien er om Jette selv, skal hun stadig selv redigere og godkende den - uden egentlig at kunne brokke sig.

Tillykke med fødselsdagen




Seneste nyheder

Dykkerklub er nu på jagt efter en båd

Sjovt koncept bag Venø Rundt






Kort nyt

Dykkerklub er nu på jagt efter en båd

★ Test af sejlbåde

★ Sun Fast 30 OD - lille båd - kæmpe potentiale

Kapsejlads

Sjovt koncept bag Venø Rundt

Kort nyt

Anholts nye redningsbåd sejler stadig ikke 

Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen





Udvalgte artikler *