Bådmagasinets billedgalleri | Wiibroe Cup's 40 års jubilæum i perlevejr

Bådmagasinets billedgalleri

Wiibroe Cup's 40 års jubilæum i perlevejr

12-05-2008 09:14 Hans Henrik12 May 2008 7:14 - Øyvind Bordal
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Belgisk i front - kendetegnende for Wiibroe Cup i år. Foto: Per Heegaard

Det blev en langsom sommermorgen både lørdag og søndag - vinden lod vente på sig, og gav plads til højsommerstemning og liv på Espergærde havn. Først godt over middag begyndte det at røre på sig - men hele eftermiddagen stod der en fin vind.

Mange omstarter
Lørdag blev det kun til to sejladser, efter at vinden var lang tid om at komme ud af starthullerne. Sejlerne var til gengæld så hurtige til det samme, så en lang række omstarter på skæve startlinjer forhalede sejladserne til eftermiddagen. 18 sejlere blev til sidst sendt på land med en diskvalifikation i ryggen.

Belgisk top tre
Søndag kom vinden lige efter frokost, og det blev til tre gode sejladser i mellemluft. Bådmagasinets udsendte deltager efter bedste evne, og kan melde om tætte mærkerundinger, små marginaler, og en imponerende belgisk dominans. Nordmænd og svenskere er også stærkt repræsenteret, men efter søndag ligger der intet mindre end tre belgiere på de tre første pladser!

Hyttel/Berthelsen foreløbig 5
Bedste danske båd er Kim Hyttel med sin (norske) gast Hege Berthelsen. Efter en fin serie ligger de som nr. 5. Søndag aften står den på middag og fest - og mandag regner arrangørerne med at få en eller to sejladser gennemført, før det fyrretyvende Wiibroe Cup er forbi. Vi vender tilbage med endelig rapport og komplet resultatliste her på siderne.


Bedste danske Snipe efter lørdag og søndag er Kim Hyttel/Hege Berthelsen. De ligger som nummer 5, efter tre belgiere og en nordmand. Klik for stort billede. Foto: Per Heegaard








Ca. 50 joller er almindeligt til den årlige pinse-begivenhed i Snipe-klassen. Her en start fra 2007. Foto: Per Heegaard













Udvalgte varer til vores abonnementer

135
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer