Bådmagasinets billedgalleri

Verdens bedste til Danish Open

11-06-2007 12:22 Hans Henrik11 Jun 2007 10:22 - Pressemedd/Søøv
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Der bliver endnu engang mulighed for at opleve matchrace i verdensklasse når Danish Open afvikles til august.

Blandt de 11 skippere, der har accepteret invitationen til at deltage i Danish Open, finder vi sidste års vinder og sidste års nummer to, verdensranglistens nummer 1, 2, 3, 5, 8, 9, 11 og 16, World Match Racing Tours nummer 1, 2, 3, 4, 5 og 7 samt seks skippere, der har sejlet på et America’s Cup hold.

Den 12. og sidste skipper bliver vinderen af Danish Open kvalifikationsstævnet, der afholdes i Middelfart af Trekantsområdes Matchrace Center den 4. – 5. august.

Det er nok et af de stærkeste felter vi har set i mange år og udover, at de kæmper om en præmiesum på 60.000 dollars, er der også vigtige point at få til World Match Racing Tour’en. Danish Open er det 10. event og med for anden gang i den forlænget sæson 2006/2007, som afsluttes med Monsoon Cup i Malaysia og hvor vinderen af tour’en fejres som den officielle ISAF Match race verdensmester.

Følgende skippere deltager i Danish Open:

Skipper, land, Team, ISAF Ranking

Ian Williams, Great Britain Team Pindar 1
Mathieu Richard, France Saba Sailing Team 2
Sebastién Col, France Areva Challenge 3
Paolo Cian, Italy Team Shosholoza 5
Björn Hansson, Sweden Team Apport.net 8
Staffan Lindberg, Fin. Alandia Sailing Team 9
Jesper Bank, Denmark United Internet Team Germany 11
Peter Wibroe, Denmark Team Wibroe 16
Phillipe Presti, FranceLuna Rossa Challenge 67
Sten Mohr, Denmark BMW Oracle Racing 80
Jesper Radich, Denmark Desafío Español 91
Qualifier TMC

Skovshoved Havn danner de perfekte rammer for dette stævne. Sejladserne foregår få meter fra tilskuerne, der fra de mange tribuner kan se de tætte de dueller; mens Hans Georg Møller – også kendt som Gorm – kommenterer livligt sejlernes kamp. Der vil være rig mulighed for at besøge sponsorernes udstillinger og slukke tørsten i mellem sejladserne.

Sejladserne indledes torsdag den 9. august med en Round Robin, hvor alle sejler mod alle efterfulgt af semi-finaler lørdag og finaler søndag den 12. august.



Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

140
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer