Nyheder | Volvo Ocean Race skal sejles med sejl fra North Sails
Der repareres sejl af Volvo Ocean Race Support Team. Foto: Richard Gladwell.

Volvo Ocean Race skal sejles med sejl fra North Sails

17-02-2016 12:26 Trine Søe
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Næste udgave af Volvo Ocean Race skal sejles med sejl fra North Sails. Det kommer dog ikke som nogen overraskelse, da North Sails har været dybt involveret i sejladsen siden midten af 1980erne. Faktisk er nogle af de nyeste teknologier indenfor sejl udviklet til denne sejlads - blandt andet North Sails 3Di, som er blevet til i samarbejde med skipperne, der efterspurgte en sejldug, der var stærk og let.

I sidste udgave af Volvo Ocean Race overgik man som bekendt til at sejle med one design VOR65 både. Her var det også North Sails, der stod for sejlgarderoben. Efterfølgende har skipperne givet deres feedback tilbage til sejlloftet. Skipper på Team Brunel, Bouwe Bekking, der sluttede på en andenplads i seneste Volvo Ocean Race, udtaler: 3Di sejlene fra North Sails har været fremragende. Faktisk så har vi sammenlignet et billede af vores storsejl fra starten og så 35.000 sømil senere. Det er lidt løsere i sejlet agter, men giv sejlet et nyt lag maling, og jeg vil vædde på, at hvis du spørger nogen på gaden, vil han eller hun sige, at det er et helt nyt storsejl. Det er det samme med de andre sejl, du kan godt se, at de har været brugt, men de er stadig i fin stand. Men med det antal sømil, så ved jeg godt, hvad jeg vil vælge at købe.

Alt VolvoFinish 0202

Reparation af et VOR65 sejl er en større opgave. Foto: Richard Gladwell.

3Di sejlet har en unik konstruktion, som giver mulighed for at udføre reparationer, som ikke ødelægger den strukturelle integritet af sejlet. Når man har en båd, hvor der ikke er den store plads til reparationer, er det vigtigt, at både holdbarheden er i orden, men også at det er nemt at udføre en reparation af sejlet.

De fleste både kom til Itajai i Brasilien på deres første sæt sejl. Det er uhørt, fortæller Nathan Quick, der er manager på sejlloftet, der er tilknyttet Volvo Ocean Race. 3Di kan ved vedligeholdes og repareres nemt - uden at man mister tillid til sejlet. Det er svært at forestille sig dette med de såkladte "string sails".

Alt 15561298777 6b2159b9c6 k1

Mapfre fik vedligeholdt sejl i Cape Town i Volvo Ocean Race 2014-15. Foto: María Muiña/Mapfre.

Ser frem mod næste udgave

Sejlmagerne hos North Sails ser frem til at samarbejde med Volvo Ocean Race til den kommende udgave. Målet er at skubbe yderligere til sejlenes holdbarhed. Alle VOR65 bliver i Volvo Ocean Race 2017-18 udstyret med en 3di sejlgarderobe.

Vi ser frem til at fortsætte vores udvikling og levering af banebrydende produkter til Volvo Ocean Race. Dette vil være min femte generation af sejl til kapsejladsen. Volvo Ocean Race er uden tvivl en udfordrende kapsejads, og vores motivation er den samme - vi skal levere sejl af en høj kvalitet, så sejlerne kan få en problemfri sejlads.

 

 

 

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer