En HHX klasse var forbi Tempo Både på Ishøj Havn, hvor de så, hvordan teori bruges i virkeligheden.

HHX elever på skolebænken hos Tempo Bådsalg

16-02-2016 06:37 Trine Søe
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Det kan en gang imellem være svært for eleverne på HHX at se, hvor eksempelvis viden om erhvervsret har sin berettigelse i den virkelige viden. Derfor var 20 elever fra HHX på Ishøj Gymnasium (NEXT) sammen med lærer Flemming Mortensen taget til Tempo Bådsalg på Ishøj Havn for at få erfaringer fra den virkelige verden med i en stor opgave.

På Tempo Bådsalg handler man lystfartøjer både nationalt og internationalt blandt andet som importør og forhandler af en række bådmærker. Bådhandler Henrik Jørgensen fortalte om, hvordan de på Tempo Bådsalg arbejder med køberet, herunder handelskøb, internationale køb og forbrugerkøb.
Det er områder, der er en del af pensum på erhvervsret.

Derefter kom de 20 unge rundt og så en række af de store både, som Tempo Bådsalg har til salg. Så her fik de også indblik i, hvad de kan bruge en del af deres løn til, når de når så langt, siger Henrik Jørgensen. Han mener, at det har stor værdi, at eleverne kommer ud i den virkelige verden og får lyst til at bruge, det de lærer i skolen. Han startede selv med at vaske både efter skoletid i det, der dengang hed Tempo Både, så man må sige, at han ved, hvad han taler om.

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

140
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer