Simpson blev fanget under vand, da Artemis kæntrede på San Francisco Bay 9. maj. Foto: News.com.au

Ben Ainslie: Barts død gør mig endnu mere opsat på AC-sejr

04-06-2013 12:45 Trine Søe04-06-2013 10:46 - Øyvind Bordal
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Sir Ben Ainlie og nylig afdøde Andrew "Bart" Simpson var bedste venner, efter at have vokset op sammen. De to har sejlet Optimistjolle, og har livet igennem rejst rundt i verden, både som sejlere og private venner. Ainslie fortæller nu i et interview med britiske Daily Telegraph, at han faktisk overvejede at stoppe karrieren, i chokket efter Simpsons død.

Så det ske

Ainslie så det ske fra Oracle's AC-72, hvor han sejlede med. Oracle var lige ved at line op ved siden af Artemis, da den svenske båd kæntrede. Oracle sejlede ind, mens redningsbådene flokkedes omkring den kæntrede AC-72. Allerede inden Oracle nåede land, fik de meldingen om at der var en person savnet hos Artemis.

Jeg fortsætter

"Da jeg fik at vide det var Bart, kollapsede hele min verden", siger Ainslie. "Jeg tænkte alt muligt, også på at opgive hele sejlsporten. Men nu, efter mange overvejelser, er jeg sikker i min sag: Jeg fortsætter. Det var, hvad Bart ville have ønsket. Jeg er faktisk endnu mere opsat på at vinde America's Cup tilbage til England nu, end jeg var før."

Mindre kraftfulde både

Ainslie er overbevist om at AC kommer til at fortsætte med de store katamaraner, specielt hvis Oracle vinder. "Muligvis bliver bådene knapt så kraftfulde, men formatet vil nok fortsætte nogenlunde som nu. Hvis bådene forenkles og nedskaleres en smule, får vi også lavere omkostninger og flere deltagere", siger han. Sommerens America's Cup vil sejles i skyggen af dødsfaldet, og Artemis' deltagelse er stadig usikker.

 

 

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer