America's Cup | Foils vil afgøre America's Cup
Det er under vand det sker - her en eksperimental-version af en AC45 med foils, fra Oracle. Foto: Guerlain Grenier/Oracle

Foils vil afgøre America's Cup

05-09-2012 17:30 Trine Søe05-09-2012 15:30 - Øyvind Bordal
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Oracle har allerede gennemført de første prøvesejladser med sin AC72, og har allerede haft det første materielle sammenbrud. En foil knækkede allerede første gang den skulle bære fartøjet - så nu er det tilbage til tegnebrættet.

Værdifuld tid tabt

Ikke så godt - for Oracle er i forvejen bagud på tid, og det kan tage nærmere to måneder at bygge en ny foil, i følge kommentatorer hos Sailing Anarchy. Det er altså en ret alvorlig hændelse - specielt eftersom det allerede er noget tid siden, at de første billeder af Team New Zealands luftbårne fartøj cirkulerede på nettet. Der blev råbt Photoshop i kommentarfelterne, men nu er selv de kritiske røster forstummet: Det er ingen tvivl om at Team New Zealands båd bæres af foils, og at begge skrog løftes helt ud af vandet.

Alt ETNZ003A

Vistnok i luften uafbrudt over ret lang tid, i følge kilder hos Sail-World.com. Foto: Swan Images

Svært at styre

I det hele taget tegner der sig et billede af, at det 34. America's Cup vil afgøres på evnen til at konstruere et fartøj der kan kontrolleres i luften, og som kan holde til det rent konstruktionsmæssigt. Opgaven er ekstra svær, dels fordi bådene er så store, og kræfterne dermed ekstreme - og dels fordi reglerne forbyder tværgående, regulerbare dele på foilene (som vi kender fra eksempelvis Moth-jollerne). Det betyder at det bliver endnu sværere at kontrollere flyvehøjde, kurs og styreevne, når skrogene letter og farten nærmer sig 40 knob.

Kun tre udfordrere

Formentlig vil kampen om udfordrer-rollen stå mellem kun tre hold: Artemis, Team New Zealand og Luna Rossa. Team Korea vil næppe finde pengene, og er ved at løbe tør for tid, og alle andre AC45-hold har allerede givet op. Færdige AC72 p.t. er altså forsvareren Oracle, samt udfordrerne Artemis og Team New Zealand. Luna Rossas båd er snart på vandet, og folkene på holdet gør ikke nogen hemmelighed ud af, at den også vil udstyres med foils der skal løfte skrogene ud af vandet.

Check flere billeder her:

nuS72549654 423597014344017 1633947250 n

 399761 423596987677353 1353703901 n

 

Udvalgte varer til vores abonnementer

135
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer