De danske sejlere i Sydney ved VM i Match Race er 'flyvende'…
Joachim Aschenbrenner, taktiker om bord hos storfavoritten Chris Poole, gik ubesejret gennem den indledende Round Robin, og går med 9 sejre dermed direkte til kvartfinalen.
Det samme gør Team Borch Match Race, som dog med ét sølle nederlag - ja til Chris Poole, også går direkte videre.
De øvrige otte teams sejler lige pt. en ekstra Round Robin, hvor de to sidste må pakke sammen og sige pænt tak for i år.
Lige nu her torsdag morgen dansk tid, ser det lidt svært ud for Dave Hood og Cole Tapper, ligesom stævnets eneste kvinde team med Megan Thomson ligger med nul sejre efter to sejladser.
Første Round Robin sendte de danske sejlere direkte til kvartfinalen: