fbpx

Match Racing Denmark fejrer 25 års jubilæum

Inkluder i Newsletter: Ja

Selv om valget er overstået lørdag den 5. november, så fortsætter en anden form for politisk dyst, når fire borgmestrer fra Trekantområdet - Vejle, Kolding, Middelfart og Fredericia fejrer Middelfart Sejlklub og Match Racing Denmarks 25 års jubilæum.

Det var lige præcis sejlklubberne i de fire byer, som stod bag - først Trekantområdets Match Race Center - det som senere blev til Match Racing Denmark, og der er gennem 25 år blevet afviklet et utal af Match Race dyster på vandet ud for Middelfart. 

Boom i 90’erne
Som i andre klubber herhjemme der hoppede med på Match Race bølgen, så boomede det i de glade 90’ere jo helt vildt. Mens disciplinen havde det lidt svært i 2010’erne - ja så er det som om Match Race er ved at vende tilbage i fuldt flor. Her på redaktionen tør vi slet ikke tænke - eller gætte på, hvor mange bomninger det er blevet til gennem tiderne?

Round Rudolf
Et af de faste og traditionsrige stævner herhjemme har været Match Racing Denmarks Round Rudolf - et årligt tilbagevende julestævne, og selvom der stadig er lidt tid til juleaften, så har man valgt at afvikle Rudolf denne jubilæumsweekend, som også bliver fejret med en lille reception for klubbens medlemmer, forretningsforbindelser samt venner af huset. 

Du finder programmet for weekenden her, ligesom du i galleriet herunder, kan opleve et par foto med 25 år på bagen - Bådmagasinet ønsker tillykke.

 

 
 

Galleri












Udvalgte artikler *