Det så egentlig ret godt ud for det danske Team Katnakken med Lea Richter Vogelius ved Womens World Match Race EM. Teamet klarede cuttet til kvartfinalerne, men da de blev aflyst på grund af mangleden vind, skulle der en såkaldt count back til.
Det danske team sluttede a point med to andre teams, og lå til at ‘dele’ tredje, fjerde og femtepladsen - Team Katnakken modtog den gode nyhed, de skulle sejle semifinale, og jublen var stor - i et par timer…
Count Back
Glæden var kort - for efter et par timer vendte løbsledelsen tilbage, med den triste besked at de ikke rigtig kunne regne, og havde altså regnet forkert! Team Katnakken måtte tage til takke - efter en kontrolleret count back, at de blev placeret på den ubarmhjertige femteplads, og kunne derfor pakke sammen og tage hjem. På teamets Facebook side fremgår det ganske tydeligt - de er forståeligt ‘virkelig skuffede’…
Det blev verdensranglistens førende Pauline Courtois - (foto i galleriet, red.)som vandt stævnet, og løb med EM-titlen, på Korfu.
Se den samlede resultatliste herunder - også i galleriet.