fbpx

DM Match Race: Jeppe Borch bliver fornemt kørende

Inkluder i Newsletter: Ja
Endnu en af de travle kapsejlads-weekender er overstået, og en af aktiviteterne var DM i Match Race, som blev afviklet og arrangeret af KDY fra Skovshoved Havn. Da fire udenlandkse teams også stillede til start, var der arrangeret Skovshoved Open, så både de inden- og udenlandske teams blev placeret på 'skamlen'.


Weekenden bød på let til frisk vind, sejladserne blev afviklet tæt på land så alle tilskuere kunne følge med og i flere tilfælde endda høre de enkelte teams kommunikere i dysterne.

Stævnet, som også var et wildcard stævne til årets største danske Match Racing regatta, Women’s Match Race, der også afvikles af KDY i Skovshoved - var præget af intense fighter, og for rookie-teamet "Should we gone right" med skipper Kristine Mouritzen var det rigtig god læring. Teamet sluttede som nummer syv i DM serien, og nummer 10 ved Skovshoved Open, ud af de 12 tilmeldte hold.

DM podiet
Hvis du i nærmeste fremtid møder Jepper Borch & Co. i en sprit-ny 100% elektrisk Polestar2 - så er det ganske enkelt fordi det var hovedpræmien ved DM, sponseret af ViaBiler. Den hurtige læser har så allerede regnet ud, at - ja, Jeppe Borch og hans Team Borch Match Racing blev vinder af DM, mens andenpladsen gik til Team Katnakken med skipper Lea Richter Vogelius, og med bronzemedaler til Blue Sail Racing med skipper Emil Kjær 
 

Skovshoved Open
På det internationale podie, sluttede Team Borch Racing også øverst med Team Katnakken på andenpladsen, mens verdensranglistens nummer 11 fra Polen, skipper Patryk Zbroja og hans team YKP Szczecin sluttede tre'er.  

Arrangørerne og stævneleder Bjarne Patuel Nielsen vil gerne benytte lejligheden til at sende en stor tak til alle deltagere, og ikke mindst alle de frivillige der ydede en stor indsats - tak til KDY for og stille DS37’ere og faciliteter til rådighed, samt hovedsponsor ViaBiler.dk for den flotte præmie til vinderen af DS-DM ViaBiler Match Racing 2022.
 

dm match race resultater


Galleri