fbpx

Volvo Ocean Race skal undersøges

Inkluder i Newsletter: Ja

Volvo Ocean Race vil have undersøgt om det var ansvarligt, da de lod ben 4 slutte i hjertet af Hong Kong. En uafhængig undersøgelseskommission skal fælde dom senest til juni.

Det er ikke måske ikke breaking news, men det fortjener alligevel omtale. For det er jo ikke hverdagskost, at Volvo Ocean Race HQ i gangsætter en undersøgelse, der kunne lede frem til, at løbet kunne have været afviklet på en mere ansvarlig og sikker måde. På papiret er det ikke desto mindre tilfældet.

For den 2. marts – tre dage efter målgangen i Auckland udsendte VOR en pressemeddelelse. Den var koordineret med Vestas. Først udsendte det amerikansk/danske hold en pressemeddelelse om, at de var tilbage i løbet efter ulykken der kosten en Hong Kong-fisker livet og efterlod båden så langt fra ship shape, at den måtte fragtes til intensiv afdelingen i Auckland, mens reservedelene blev skræddersyet i Italien.

Intet nyt fra Vestas fronten

Senere 2. marts kom VORs egen pressemeddelelse om ulykken, hvor de fortalte, hvad de har tænkt sig at gøre fremadrettet for at undgå en lignende fatal situation.

I samme pressemeddelelse var der en form for interview med race director Phil Lawrence. For første gang kom der detaljer frem om ulykke, hed det. Der kom dog stort set intet om ulykken og hvad der havde ledt til den.

Den store nyhed

Den egentlig store nyhed var, at VORs ledelse muligvis kan have begået en fejl ved at lave opløb i lynhurtige både i et af de mest trafikerede farvande i verden. – om natten. Det vil VOR i hver fald have undersøgt. Og til det formål har de nedsat en uafhængig undersøgelseskommission. Den bliver ledet af kontraadmiral Chris Oxenbould, der assisteres af Stan Honey and Chuck Hawley. Alle har overbevisende meritter både professionelt og som kap- og lystsejlere særligt inden for sikkerhed og navigation. F.eks. var Stan Honey navigatør da Ambro vandt VOR i 2005-06.

Resultaterne af undersøgelsen skal, ifølge VOR, komme alle arrangører af kapsejladser, der foregår om natten i trafikerede farvande til gode. Ifølge pressemeddelelsen bliver undersøgelsen tilgængelig for VOR til juni i år.

Bådmagasinet hilser undersøgelsen velkommen, og håber at VOR vælger at offentliggøre hele rapporten når de modtager den til juni.









Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen





Udvalgte artikler *