fbpx

Nicolai Sehested: Derfor har vi bedre fart på 'Akzo'

Inkluder i Newsletter: Ja

Hvorfor var det, at Team Akzonobel kunne sejle hurtigere end konkurrenter fra Scallywag på de afgørende sømil indtil Auckland? Vi spurgte den danske etapevinder.

Nicolai Sehested, der er en af rorsmændene på Volvo Ocean Race etapevinderen Team AkzoNobel, fortalte i et tidligere interview, at de havde god speed. Faktisk så god speed, at de turde tro på etapesejren, så længe de havde konkurrenterne fra Scallyway og Turn the Tide on Plastic inden for ”striking distance”.

Bådmagasinet spurgte Nicolai Sehested om han havde en forklaring på, hvorfor de var hurtigere.

– Det handler om samspillet mellem ”driver” og ”trimmer”. Altså hvordan man holder båden, så tæt på 100% som muligt. Mange tænker måske ikke over det, men vi sejler jo med slæk på det meste af tiden. Her er det vigtigt, at arbejde vinden, sejlene og bølgerne. Det kan sammenlignes med at sejle en stor jolle, hvor man hele tiden forsøger at finde det optimale samspil mellem kurs, vind, bølger og trim, fortæller han og uddyber, at AkzoNobel var den hurtigste båd så snart de lå i samme vind som konkurrenterne.

Mere load på - alt
Båden er ifølge Nicolai Sehested ikke sat anderledes op nu end den var i Alicante. Men den tror vi ikke helt på. For fra vores besøg i Alicante, hvor Volvo Ocean Race HQ befinder sig, fortalte VORs Race Experts at alle bådene i dag kører med betragteligt mere spænding på både løbende og stående rig. Det ved de fordi, de kan følge alle data fra bådene live – fra spænding på forstaget over træk i tack’en til belastning på kølen. Til gengæld fortalte Race Expert Rick Tomlinsson at alle bådene stort set var endt på de samme belastninger på grejet, hvilket var tæt på den maksimalt anbefalede.

Træning hjælper
En anden vigtig parameter, der har gjort AkzoNobel konkurrencedygtige er, at besætningen har lært båden at kende. Timer på vandet er også afgørende på Volvo Ocean Race, og de eneste der for alvor trænede før starten på første ben var Mapfre og Dongfeng – netop de to førende både.

– Vi er blevet bedre generelt. Blandt andet fordi vi nu vælger de rigtige sejl til de rigtige vinkler i en given vind. Det lyder banalt, og det er det også. Samlet set betyder det, at vi over et helt ben holder et gennemsnit, der stille og roligt nærmer sig 100%, hvilket igen betyder, at vi nu for alvor har troen på at vi kan lege med, slutter Nicolai Sehested.

Se highlights fra 6. etape her:




Seneste nyheder





Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *