fbpx

'Turn The Tide' finder meget omtalt spøgelsesskib - se video

Inkluder i Newsletter: Ja

Båden som deltager i Volvo Ocean Race, og samtidig kæmper en kamp for mindre forurening i vore verdenshave, Turn The Tide on Plastic, fik noget af en anderledes oplevelse tirsdag.

Midt ude i Stillehavet, en drivende lystyacht, forladt som vi kender det fra film!

Der må gå et gys gennem den første person, som i kikkerten kan konstatere, at vi har at gøre med en forladt båd – tankerne må ikke kunne undgå at strejfe, hvor mange lig findes om bord?

Skipper Dee Caffari på ’Turn The Tide’, var dog hurtig til at få taget et par billeder af båden, og sendt ’hjem’ til race-office, som kunne bekræfte, at der var tale om den båd som to kvinder og en hund, dramatisk blev reddet fra, tilbage i oktober 2017.

Der er tale om båden Sea Nymph, og en historie om at de to kvinder skulle have drevet rundt på åbent hav i over fem måneder, en historie som der senere skulle vise sig at blive en del polemik omkring.

De to sejlere blev reddet af US Navy ca. 1.000 sømil fra Japans kyst med kurs mod Hawaii. Det hed sig at båden havde fået motorstop, og at det ikke havde været muligt at bjerge sig ved sejl, selv om det på nedenstående video godt kunne se ud til at være muligt!

Finder en hel båd!

Men altså her, fire måneder senere, finder båden som leder efter plastik i verdenshavene en hel båd, heldigvis i dagslys!

Skipper Dee Caffari og team havde en kort overvejelse oppe og vende, om muligheden for at tage Sea Nymph på slæb mod Auckland, men blev hurtigt enige om at nogen form for godtgørelse ville blive nægtet, hvorfor de lod båden være.

Sea Nymph ser på nedenstående video noget tung ud i snuden (stævnen, red.) – men ellers i forholdsvis fin stand, og ’Turn the Tide’ håber med deres opdagelse, inden båden strander på et rev, eller for den sags skyld en ø, at myndighederne kan gøre et eller andet, så den ikke ender som vrag og forurening i havet.

 








Havne

Havnefoged søges i Sydsjælland

★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf

Kapsejlads

J/70 Easter Camp i K.A.S.: Rekorddeltagelse og fokus på VM

Kort nyt

Uventet gave til sejl- og motorbådsklub





Udvalgte artikler *