fbpx

In Port: Monstrene viste sig frem i al sin herlighed - se kæmpe galleri

Inkluder i Newsletter: Ja

Kirkerne i Aarhus og omegn må have stået tomme denne første søndag i juni, selv om det er Trinitatis, en kirkelig højtid knyttet til den hellige treenighed. I stedet var det fire bevingede havdyr som fik al opmærksomheden i smilets by. I solskin, 8-10 knobs vind og med fulde tilskuerrækker, både på til lands og til vands, bragede de fire IMOCA'er over startlinjen, for at afgøre hvem som skulle sidde på tronen i det showprægede banesejlads-format. 

Visuelt spektakel
Bådmagasinet var på banen med fuldt crew, og for nu at tage det sportslige først: Biotherm vandt starten, og så sig ikke tilbage før de havde passeret mållinjen som vindere. Banen var omringet af tilskuerbåde, helikoptere svirrede i luften, og for de fleste var det visuelle spektakel nok langt mere interessant end det faktum, at de point der fordeles til serien af Inport Race faktisk kan afgøre hvem der vinder The Ocean Race 2022/23. 


Det er nemlig sådan, at ved pointlighed efter alle offshore-etaperne, vil den båd der er bedst placeret på Inport Race scoreboardet, placeres foran.

Tæt i toppen
Foran sidste etape, og som kortene er faldet siden starten i Alicante i sidste efterår, kan den pointlighed sagtens opstå: 11th Hour Racing står øverst med 28 point, Holcim PRB følger tæt med 27 point, og Malizia er indenfor "striking distance" med 24 point.

Kigger man på resultatlisten for In-Port Race efter dagens begivenheder i Aarhus, står 11th Hour Racing øverst også her (med 20 point, red.). Malizia har 18 point, og Holcim PRB ønsker sig nok ikke nogen pointlighed: De ligger dårligt an på Inport-listen med kun 14 point.

En vending pr. omgang
Seneste generation foilende IMOCA er ekstreme fartøjer på alle parametre, og er et vanvittig flot syn. De er også ekstremt specialiserede, og det er bestemt ikke specialisering til banesejlads. De skal performe på lange distancer på åbent hav, og derfor meget lidt banesejlads-venlige fartøjer. En IMOCA vender og bommer med nogenlunde samme effektivitet som en fuldrigger fra 1700-tallet, og banen var også klogelig lagt sådan, at der kun skulle en enkelt vending og en enkelt bomning til pr. runde.

Men vi fik set dem sejle på tæt hold, og det var alle pengene værd.

VO65 comeback
VO65 vendte også tilbage til racet efter et langt ophold, hvor det hele er foregået sydpå og for langt væk til at budgettet kunne hænge sammen. De mere allround-orienterede fartøjer sejlede i noget lettere vind, og vinderen blev WindWhisper Racing. Det danskbesatte hold Trifork Mirpuri Racing blev nummer fire

Du kan læse om de finere detaljer i forløbet her. 

 









Kapsejlads

DS-DM: J/70’erne indtager Sønderborg

Bådudstillinger

Genova spiller med musklerne – her lidt tal

World Match Racing Tour

Jeppe Borch & Co. skal 'optræde' på den helt store scene  

Kort nyt

#587: Politiet og sejlerne er ved at finde melodien

Kort nyt

Kom til stor jubilæumsfest i Helsingør





Udvalgte artikler *