fbpx

The Ocean Race: På rad og række i Sydishavet

Inkluder i Newsletter: Ja

Bådmagasinet 'live-chattede' med sejlerne om bord forleden, blandt andet fra 11th Hour Racing og førende Holcim PRB. Bådene ligger pt. syd for New Zealand, tæt på den ekslusions-zone som skal forhindre nærkontakt med is. Der er stadig langt til Kap Horn, og dagligdagen består af vagter, sove/hviletid – og fremfor alt reparationer og planlægning af reparationer.

Ligner ikke noget andet
Men sejlerne er også godt klar over at de befinder sig i en del af verden, som meget få mennesker får lov til at se i deres liv. Sydishavet er bare noget helt særligt, og selv professionelle sejlere, som har sejlet stort set alle steder i verden, er enige om at det ikke ligner noget andet.

Altid nyt
“Alle oplever det forskelligt”, fortalte Justine Mettraux fra 11th Hour Racing til Bådmagasinet. “Det skyldes jo blandt andet at det er forskelligt hver gang. Man kommer altid ud for noget der er dramatisk og svært, men det er sjældent det samme. Nu, for eksempel, befinder vi os i de såkaldte “Roaring fifties”, et særlig berygtet farvand med hyppige og hårde stormvejr og meget høj sø. Men de seneste dage har vi haft meget let vind, nærmest ingenting. Alle er dog enige om at her er vanvittig smukt. Og det gør noget med en, at vide at man er så langt fra alting. At her er så øde.”

The Ocean Race 2022-23 - 18 March 2023, Leg 3, day 21 onboard Biotherm. Drone view. Close racing between Biotherm and Team Malizia.The Ocean Race 2022-23 - 18 March 2023, Leg 3, day 21 onboard Biotherm. Drone view.The Ocean Race 2022-23 - 18 March 2023, Leg 3, day 21 onboard Biotherm.

Side ved side efter 22 døgn
Tredje etape, den længste i racets historie (12.750 sømil), har udviklet sig til et dragrace, hvor de fire tilbageværende både ligger nærmest side ved side, med kun få sømil imellem. Som billederne viser, har de jævnligt øjenkontakt med hinanden. De har sejlet i 22 døgn – og afstanden mellem første og sidste båd er 6-7 sømil. Team Holcim PRB, som har vundet alt ind til videre, og som også har ført denne etape stort, indtil vinden forsvandt, har stadig et beskedent forspring, men der er godt nok tale om 'close race'.

screen shot 2023 03 20 at 16.05.28

Opdateret tracking her

Her den seneste Race report:




Seneste nyheder





Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *