fbpx

The Ocean Race: Lurer en aflysning i det fjerne?

Inkluder i Newsletter: Ja

The Ocean Race, tidligere Volvo Ocean Race og Whitbread Round the world er planlagt til at finde sted med start fra Alicante om lidt over to måneder - helt præcis den 15. januar 2023. 

Status her medio November er, at fem både er bekræftet tilmeldt. Fem fully crewed IMOCA 60 er hvad det indtil videre er lykkedes at få klar til den første udgave af The Ocean Race. Ud af de fem, der er de fire netop startet på Route du Rhum fra Saint Malo i Frankrig til Guadeloup - en tur over Atlanten og en distance på 3.542 sømil. Det vil være katastrofalt hvis en af de fire, som også skal deltage i The Ocean Race, kommer galt afsted. Hvis uheldet er ude med større havari, vil det ikke være muligt at blive klar til start medio januar. 

Hvad sker der med VO65’erne?
Der har været talt om op til seks teams om bord på de gamle VO65’ere også skulle være klar, men ingen af disse fremstår som ‘confirmed’ på sejladsens website. Tidligere på sæsonen talte vi med en kilde tæt på Bådmagasinet, en hvis herre med meget stor erfaring i at sejle VO65’er - en som kender båden ud og ind og selv har været Jorden rundt, som nærmest var rystet over at man planlagde endnu en tur for de gamle både. Bådene har trods alt været rundt to gange, og holdningen til dem er, citat: “de har ligget stille alt for længe, de er ikke blevet ordentlig vedligeholdt, og jeg kan være bange for det går galt, hvis man sender dem ud på endnu en tur,” var beskeden til Bådmagasinet. 

Konkurrence
Sejladsen har naturligvis også været ramt af pandemien, lige som nye verdensomspænden sejlsportevents - her tænker vi på SailGP er dukket op, ikke mindst som en konkurrent til sponsorkronerne. Franskmændene kører deres helt eget liv - et fantastisk et af slagsen, når tankerne falder på deres store sejladser, senest som tidligere nævnt Route du Rhum, hvor 138 top-potente sejlmaskiner stillede til start. Det er jo vildt imponerende. The Ocean Race omtaler også ‘verdens bedste’ sejlere som deltagere - her på redaktionen mener vi nu de er stået af, og deltager i andre events. 

De fem IMOCA 60’ere - som er bekræftet, samt de seks VO65 teams som endnu ikke er bekræftet deltagende, har alle betalt 5.000 euro for at modtage info-materiale / notice of race, men der er altså, som tidligere nævnt, ingen af de seks VO65’ere som her, kun to måneder før start, der har bekræftet at de ønsker at deltage! 

Skulle ‘ulykken’ ske, at ingen af VO65erne deltager, så bliver det altså et noget amputeret The Ocean Race - en sejlads som faktisk skulle fejre 50 års jubilæum - Whitbread blev første gang sejlet i 1973. 

Festen risikere at fuse af, inden den overhovedet bliver skudt igang!

I galleriet under videoen, finder du en oversigt over tilmeldte både, IMOCA og VO65 - confirmed eller ej...


Galleri