fbpx

VOR: Holder Brunel hele vejen?

Inkluder i Newsletter: Ja

Der er i skrivende stund, her mandag over middag, 170 sømil til målet i New Port på USA's østkyst, og der er ikke enighed blandt de seks forreste om hvorfra vinden vil fylde ind. Prognoserne siger at det vil ske fra nordvest.

Og måske derfor har Brunel turdet slippe deres cover af Dong Feng og valgt, at positionere sig 25 sømil vest for den kinesisk/franske båd, der er placeret midt i banen. Det samme har spanske Mapfre, der er ligge ca. 10 sømil bag Dong Feng. På linje med Mapfre, men 20 sømil mere østlig ligger Vestas 11th Hrs Racing og yderligere ca. 6 sømil længere med øst og 15 sømil sydligere ligger AkzoNobel. Turn the Tide on Plastic er 31 sømil bag Brunel, og er på en nord/syd-linje placeret mellem Brunel og Dong Feng. Scallyway er 115 sømil efter, og er endnu ikke nået til overgangen mellem de to vejrsystemer, hvor de øvrige kæmper sig igennem.

Gentagelse af ben 6 - måske

Var jeg om bord på Brunel ville jeg være noget nervøs over, at både Dong Feng og Mapfre ligger mere mod øst og nærmest på linje. Og jeg ville måske få et flashback til ben 6, hvor Brunel også lå i en fordelagtig på position indtil tre dage før Auckland, hvorefter det meste af fleeten passerede inde om.

Vinden er mellem 5 og 8 knob i top tre, mens Turne the Tide on Plastic har 11 knob som den sydligst placerede af bådene med en teoretisk vinderchance.

Forkert strategi

Inden starten på ben 8 fortalte Nicolai Sehested fra AkzoNobel, at man havde valgt gøre båden så let som muligt. Blandt andet havde han ikke støvler med om bord og kun meget lidt varmt tøj. Taktikken var, at den lette båd ville være en fordel på vejen ud til trade-vindene.

Men indtil nu har benet vist sig mere blæsende end AkzoNobel måske havde forventet også på straight line-delen fra Braziliens nordøstlige hjørne og til i morges. Og her har mere vægt til luv måske kunne mere stabilitet og dermed mere fart.

På katastrofe kurs

Omvendt vil en let båd netop som forholdene er nu være en fordel. Og hvis navigatøren på AkzoNobel denne gang har gør det rigtige kan han sende dem på podiet igen.

Det ser dog ikke sådan ud, hvis der blot er det mindste hold i de officielle prognoser der kommer fra Volvo Ocean Race, hvor det ser ud til at AkzoNobel er på katastrofekurs – det håber vi ikke!

Mapfre har været bedst

Mest imponerende på ben 8 har spanske Mapfre performet indtil nu. Efter problemer i starten af etapen, hvor elektronikken gik, og de var uden instrumenter, har de vendt en placering som næstsidst til en øjeblikkelig tredjeplads.

Set udefra ser det ud som om de har sejlet den sidste halvdel af benet fejlfrit taktisk og teknisk. Blandt andet har AkzoNobel fået en lektion i boatspeed og omstillinger.

RetningsforvirringVOR

Der er tilsyneladende mange veje gennem zonen mellem de to vejrsystemer.