Efter dødsulykken på VORs 4. ben valgte Vestas 11th Hour Racing at holde deres ansøgning om godtgørelsen i det skjulte. Vi har forsøgt at finde ud af hvorfor.
Det var den 2. marts i Auckland, 41 dage efter dødsulykken, at Vestas 11th Hrs Racing for første gang valgte at stå frem og fortælle noget af historien. Det skete ikke på et pressemøde, men gennem holdets egne kanaler, hvor kommunikations-teamet har 100% kontrol over, hvad der bliver fortalt. Det var skipper Charlie Enright, der for resten slet ikke var om bord på ben 4, og Co founder Mark Towill, der udtalte sig.
Det billede der efterfølgende tegnede i de internationale medier var, at holdet fortsat var dybt berørte af hændelsen, og at respekten for de efterladte havde afholdt dem fra at kommentere på sagen. Og den position indtager holdet fortsat i en udtalelse til Bådmagasinet fredag, men som noget nyt fortæller de nu, at holdet ikke kun bearbejdede ulykken, men at de også havde kapsejladsen i tankerne umiddelbart efter den dramatiske kollision.
'Efter hændelsen under ben 4 til Hong Kong var Vestas 11th Hour Racing primært fokuseret på at støtte alle involverede i eller knyttet til hændelsen samt bidrage til efterforskningen, men samtidig indgav holdet en ansøgning for godtgørelse, da racereglerne foreskriver, at dette skal være gjort inden for 24 timer.'
Holdet mente imidlertid ikke, at denne information skulle videregives, hverken umiddelbart efter ulykken, eller da de officielle undersøgelser var afsluttet af de kinesiske og af Hong Kong myndighederne formodentlig omkring slutningen af februar, hvorefter det blev besluttet at man ville køre godtgørelses-sagen videre.
'Da efterforskningen blev lukket uden yderligere tiltag, fandt vi det hensigtsmæssigt at fortsætte med at søge godtgørelse.'
Tavsheds-kommunikation
Det er blandt andet denne disposition, vi har forsøgt at få en forklaring på, da vi finder det meget langt fra godt sømandsskab at påsejle andre og være den direkte årsag til tab af menneskeliv for derefter søge om ansvarsfritagelse i form af godtgørelse.
Men Vestas 11th Hrs Racing så det ikke på den måde, og i stedet for at frafalde ansøgningen blev den opretholdt. Holdet opretholdt også den tavse politik omkring selve ansøgningen om godtgørelse, hvilket betød, at der intet kom ud om sagen før 10. dage senere. Det var imidlertid ikke Vestas 11th Hrs Racing, der gik offentlig ud og fortalte om godtgørelsesansøgningen, men der imod Volvo Ocean Race. Vel at mærke ikke deres presseafdeling, men der imod sejladsens Notice Board, hvor jury og dommerafgørelser SKAL slås op.
Dagen efter, altså 13. marts, kunne man i en pressemeddelelse for første og eneste gang læses om holdets forsøg på at opnå godtgørelse:
'Holdet besluttede at søge godtgørelse nu, hvor den officielle undersøgelse er afsluttet (hvilket det var minimum 11 dage forinden: red). Som professionelle sportsfolk er det at forfølge alle muligheder en del at konkurrencen i en race-kampagne, og at søge godtgørelse er måde at afprøve, hvordan kapsejladsreglerne gælder,' hed det.
Det er svært at være uenig i, at regler i mange sammenhænge bør afprøves, men der er tilfælde, hvor man bør lade være. For eksempel når ens adfærd kommer til at ligne ansvarsforflygtigelse, dårlig dømmekraft og mangel på etik.
Erkender fejl
Og så er der hele kommunikations- og pressehåndteringen af denne godtgørelse-affære. Hvordan man end vender og drejer det kommer mest af alt til at se ud som om holdet opererede med en skjult dagsorden. Vestas 11th Hrs Racing erkender i dag at det kunne have været gjort bedre:
' ... vi fandt det hensigtsmæssigt at fortsætte godtgørelses-sagen, men erkender, at vi potentielt kunne have undgået nogle af de misforståelser, vi har set, hvis vi havde været mere proaktive med at dele information om godtgørelsesprocessen og dens udfald.'
Vi håber naturligvis på mere åbenhed fra holdene og fra Volvo Ocean Race under resten af løbet og for de mulige kommende udgaver af sejladsen.
Og så glæder vi os over at det ikke lykkedes for Vestas 11th Hrs Racing at opnå godtgørelse.
Sagens detaljer
20. januar rammer Vestas 11th Hrs Racing et fiskefartøj der er delvist oplyst. Fiskerbåden synker.
Besætningen redes med undtagelsen af en der omkommer. Det vides ikke hvad dødsårsagen er.
20. januar Vestas 11th Hrs Racing kommer i mål på motor og udgår officielt fra benet. Holdet indgiver samme dag ansøgning om godtgørelse. Ingen udover VOR kender til ansøgningen. Der går rygter om den amerikansk/danske båds ansøgning om godtgørelse, men flere hold afviser det uofficielt, da de anser det for usandsynligt at uetisk alene at søge om godtgørelse.
21. januar lukker alle hold deres kommunikation om ulykken og om indsejlingen til Hong Kong ned. Der må ikke spørges til hændelsen fra journalisternes siden.
25. januar meddeler holdet at det ikke deltager i inport race og ben 5 og 6.
25. januar undertegnede forsøger at få en indikation på hvornår myndighedernes undersøgelser til være overstået. Svaret er at det ikke vides.
De officielle undersøgelser afsluttes på et ukendt tidspunkt. Der er ingen konsekvensker for Vestas 11Hrs Racing.
5. februar båden sejles til Auckland hvor den gøres klar til deltagelse fra ben 7.
2. marts melder holdet klar til ben 7. Første og eneste kommentarer om ulykken formidles af holdet kommunikations-team.
12. marts den internationale jury afviser Vestas 11th Hrs Racings ansøgning om godtgørelse. VOR vælger at resultatet ikke skal formidles i en pressemeddelelse, men i stedet på sitets Notice Board. Havde juryen givet Vestas 11th Hour Racing medhold, kunne holdet have fortsat sejladsen på den samlede 2. plads.
13. marts Vestas 11th Hour Racing kommenterer for første og eneste gang på ansøgningen om godtgørelse.
6. april undertegnede forsøger at få indsigt i Vestas 11th Hrs Racing begrundelse for at søge godtgørelse. Både VOR og holdet henviser til nedenstående afgørelse fra den internationale jury som eneste kommentar.
Den internatinale jurys afgørelse
• Facts:
• Forholdene var 20-23 knobs vind, 1 meter bølger. Det var nat, skyet og mørkt med mindst 2 sømil sigt.
• Vestas sejlede på styrbord halse med ca. 20 knob med fuldt storsejl, en fractional code zero og et J3 stagsejl.
• Ca. 1 minut før hændelsen luffede Vestas 10-12 grader op for at passere foran et fartøj.
• Et andet fartøj med noget lys på kom frem omkring 20 meter foran Vestas på læsiden af stævnen og de kolliderede ca. 2 sekunder senere med alvorlig skade på Vestas til følge.
• Det andet fartøjs type, aktivitet, kurs og fart er ikke blevet identificeret.
• Sekvensen og de præcise punkter for sammenstødet mellem de to fartøjer er ikke identificeret.
Konklusion:
På baggrund af de præsenterede beviser finder juryen ikke belæg for, at det kan påvises, hvilken af de to både, der skulle vige i henhold til Søvejsreglerne. Derfor er forholdene, som beskrevet i kapsejladsreglerne 62.1(b) (personskade eller fysisk skade forårsaget af en handling fra en båd, der forbrød sig mod en regel i del 2 eller et fartøj som ikke kapsejlede, men som havde vigepligt) ikke til stede.
Beslutning:
Godtgørelse ikke givet.
De internationale kapsejladsregler om upassende adfærd 69.1
Forpligtelse til ikke at udøve upassende adfærd; behandling
(a) En deltager, bådejer eller støtteperson skal ikke udvise upassende adfærd.
(b) Upassende adfærd er:
(1) adfærd, der er brud på gode manerer, usportslig optræden eller uetisk opførsel; eller
(2) adfærd, der kan skade sportens omdømme.