fbpx

VOR: AkzoNobel går efter podiet

Inkluder i Newsletter: Ja

Konge-etapen på 7600 sømil fra Auckland til Itajai i Brasilien ligger godt til det hollandske team AkzoNobel. Nicolai Sehested håber på en podieplacering, men først skal båden hurtigt og sikkert forbi Kap Horn.

Det er den danske matchrace-ekspert og Volvo Ocean Race rorsmand Nicolai Sehested, der står bag rattet, når starten til ben 7. går kl. 0200 natten til søndag dansk tid. Læser du dette søndag morgen er bådene med stor sandsynlighed på vej på kryds væk fra New Zealand for at finde fri vind.

– Starten ser udfordrende ud. Bådene er ikke lavet til kryds, ikke desto mindre viser prognoserne, at vi får lov at krydse de første timer. Når vi på et tidspunkt kommer fri af land gælder det om at komme syd på til ”ice gaten”, hvorefter vi skal vestpå med speederen i bund til Kap Horn, fortæller Nicolai Sehested til Bådmagasinet. Sehested står selv bag rattet under starten og de følgende ca. to timer indtil holdet går i vagtplan-mode.

Never change a winning team...

Han og resten af AkzoNobel-holdet ser frem til benet, som de føler ligger godt til dem efter de er blevet et sammensejlet hold. Om bord er der masser af rutine og kompetence til den barske etape, og så nyder besætningen, ifølge den danske rorsmand, simpelthen bare at sejle sammen.

Der er således også kun én enkelt udskiftning på holdet. Det er på kvindesiden, hvor udskiftningen finder sted. Vi har ikke navnene på udskiftningen, da de officielle crewlister i skrivende stund her lørdag aften ikke er offentliggjort.

Feltet vil knække
Direkte adspurgt om AkzoNobel ikke er bedre end den øjeblikkelige placering som nummer fire efter Scallywag svarer Nicolai Sehested forsigtigt.

– Jeg tror vi hurtigt vil se at feltet knækker i to. Mapfre, Vestas, Dong Feng og os selv går alle efter podiet. Vi vil give den fuld gas til Kap Horn. Jeg tvivler på, at de andre hold kan følge med her. Der er ikke så mange hjørner og andet man kan lege med ud over at forsøge at sejle båden optimalt.
Ifølge den danske sejler bliver det 12 dage med speederen i bund. 12 dage, der vil skille fårene fra bukkene.

– Vi vil sejle sikkert, men samtidig ekstremt hurtigt. Vi ved, at der historisk set er meget få races, hvor alle både er kommet uskadte til Kap Horn. Så vi skal undgå dumme uheld, og samtidig sejle hurtigt, slutter Nicolai Sehested.

Starten streames live fra 01.55 danske tid fra Volvo Ocean Race’s Facebook side.

Sehested

Nicolai Sehested hvor du også vil finde ham natten til søndag, bag rattet på VOR båden AkzoNobel, når starten til 7. etape går fra Auckland til Brasilien.




Seneste nyheder





Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *