fbpx

VOR: Gyser-afslutning i kampen om andenpladsen til Melbourne

Inkluder i Newsletter: Ja

Med lige godt 100 sømil til mål i Melbourne skal der gå meget galt hvis ikke MAPFRE slutter etter, men kampen om andenpladsen er spidset til i en grad som Dongfeng helt sikkert ikke syntes om. Dongfeng meldte i går om kølproblemer. Den hydraulik som styrer svingkølen skaber problemer, og det ligner en gyser-afslutning om andenpladsen på tredje etape.

I skrivende stund, her kl. 7. juleaftensdag, har Dongfeng 216 sømil tilbage, mens Vestas 11th Hour racing med Jena Mai Hansen om bord er lige efter med 231. De mangler begge altså lige en 'Sjælland Rundt' med Dongfeng tættest på den lige kurs til Melbourne, mens Vestas nok ikke undgår en bomning. Dongfeng ser ud til at kunne sejle en mere skærende kurs på vinden, hvilket vil ende med at blive deres fordel, med mindre kølproblemerne koster så meget fart at Vestas går forbi. Dongfeng førte en stor del af den 6.500 sømil lange etape, men for få dage siden overtog MAPFRE denne føring, og de har holdt den 'hjem'

Så et forsigtigt tip her fra redaktionen – Der er blevet kæmpet om at nå i mål juleaften, MAPFRE når det måske lige inden klokken slår midnat den 24. december i Melbourne, mens Dongfeng og Vestas går i mål den 25. december og i nævnt rækkefølge, men det er et gæt med risiko for at kølproblemerne ender med at koste Dongfeng andenpladsen på konge etapen. På en dag hvor mange venter spændt - der må vi også vente på denne gyser-afslutning.

Team AkzoNobel med Nicolai Sehested om bord kom sig aldrig over deres maste-havari, og ligger uhjælpelig sidst med næsten 900 sømil til Melbourne. Det var en dyr bomning, som i sidste ende kommer til at koste vigtige point i kampen om tredjepladsen i det samlede regnskab.

Men endnu en podieplads til Vestas, og da denne etape tæller dobbelt i pointene, så begynder det altså at se rigtig godt ud for Vestas i deres kamp om den samlede tredjeplads. De to øverste trin på podiet slutter Mapfre og Dongfeng med at kæmpe om...









Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 

Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør





Udvalgte artikler *