fbpx

VOR: AkzoNobel - et uheld kommer sjældent alene..!

Inkluder i Newsletter: Ja

Teamet om bord på AkzoNobel med Nicolai Sehested har godt nok ryggen mod muren.

For tre dage siden gik det galt i en bomning. I hård luft og store bølger i Southern Ocean sad bomningen ikke lige i øjet, hvilket gik ud over masteskinne som fæstner storsejlet til masten. Den blev simpelthen flået af, som vi har set det tidligere, og AkzoNobel måtte efterfølgende bjerge deres storsejl.

Teamet har efterfølgende været i gang med en reparation, ikke verdens nemmeste job i høj sø og kulde, og lige nu humper de af sted som sidste båd, 300 sømil efter de to forreste både Dongfeng og Mapfre. Det er en katastrofe for et hold som kæmper om podiepladserne, især på denne etape som tæller dobbelt point!

Limen virkede ikke

Nede om læ var der dømt rigger arbejde, med blanding af to komponent lim, og forberedelse af efterfølgende montering af skinne. Umiddelbart så det hele ganske fornuftigt ud, men da teamet skulle forsøge at sætte storsejlet igen, gik det galt.

Limen de havde valgt at bruge holdt ikke! Efterfølgende blev der så forsøgt med en ny lim – den skal hærde i 6-8 timer. Nu er det så bare at krydse fingre, og håber lo.... holder. Seneste opdatering fra teamet er lørdag middag, men her søndag morgen sejler AkzoNobel igen over 20 knob, så jeg gætter på de har fået deres storsejl til tops igen

Imponerende indsats

Det hele er foreviget på video. Prøv lige og se hvad man som VOR-sejler er udsat for. Den var nok ikke godkendt af det danske arbejdstilsyn, det er jo vildt imponerende hvad de er udsat for.