Det spanske sejler-ikon Iker Martinez tager i snyd ved VM i Aarhus. Foto: Volvo Ocean Race

VM: Spansk sejlerikon taget i snyd

07-08-2018 15:42 Øyvind Bordal
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Iker Martinez. Sejlerfans vil kende navnet. Dels fra Volvo Ocean Race, hvor spanske Martinez har været skipper i flere omgange. Og dels fra det famøse OL i 2008, hvor Jonas Warrer og Martin Kirketerp vandt guld i en lånt kroatisk båd. Iker Martinez, den gang henvist til sølvet af de to danskere, satte himmel og jord i bevægelse for at fratage dem deres guldmedalje, og bragte sagen ind for både protestkomité og den international sportsjuridiske instans CAS. Dog uden held.

Et sejlerikon
Iker Martinez har en sejlerkarriere som gør ham til et sandt ikon – OL-guld 2004, OL-sølv 2008, flere VM-guld, primært i 49er, og senere en karriere som offshore-sejler, med tredjeplads i Volvo Ocean Race og andenplads i Barcelona World Race.

Væk igen
Den spanske sejlerhelt ankom til Aarhus i sidste uge for at deltage i Nacra 17-klassen, sammen med sin makker Olga Maslivets. Men holdet var ikke at se på startlinjen, da VM startede. Og få dage senere havde ESP 70 forladt Danmark igen.

Ulovlig båd
Nu er det så kommet frem, at Martinez er taget i at forsøge at måle en båd ind, som har ulovlige modifikationer. I følge juryen er der ændret på sværdkassen, på en måde som giver mulighed for at justere foils udover hvad reglerne tillader.

Juryen i Aarhus har rejst en regel 69-sag mod Martinez (fairplay og god opførsel, red.), og diskvalificeret ham fra hele VM, eftersom modifikationerne på båden tydeligt er lavet med den intention at øge bådens fartpotentiale ulovligt.

Juryens rapport kan læses her:

Ikke første gang
Under Volvo Ocean Race 2014/15 blev Iker Martinez også straffet for at lave ulovlige modifikationer på båden. Både under OL i 2008, VOR-sagen og nu under VM i Aarhus har Iker Martinez brugt diverse juridiske virkemidler for at omstøde de kendelser der gik ham i mod.

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

Læs flere nyheder - klik her.

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer