fbpx

Charal 2 – måske den næste Vendée Globe-vinder?

Inkluder i Newsletter: Ja

Fire gange har Jeremie Beyou startet i Vendée Globe. To gange er han nået i mål, hvilket svarer ret godt til statistikken for henholdsvis fuldførende og brudte deltagere i sejladsen. Den ene gang blev han nummer tre. Den anden gang (den seneste tur rundt om jorden, red.) var Beyou favorit. Han regnedes som en af de fire-fem stærkeste sejlere i verden i den her særlige disciplin, og rådede over den formentlig hurtigste og mest gennemtestede båd – Charal.

En mand der ikke giver op
Men kort efter start fik båden en skade, og Beyou måtte vende om. Først efter ni dage var reparationerne færdige, og Beyou startede igen – et par tusinde sømil efter konkurrenterne. Han fuldførte på 13. plads. Historien fortæller lidt om hvad en mand som Beyou er lavet af. Han giver ikke op.

Design af Sam Manuard
Nu er den franske jernmand klar igen med en seneste generation foilende IMOCA, denne gang med tilnærmet scow-stævn, designet af tidens hotteste designer, Sam Manuard. Den 46 år gamle skipper fra Finisterre står ud af sengen hver eneste morgen og går i gang med at arbejde for det mål han har sat sig: At vinde Vendée Globe. Han har tidligere vundet Figaro tre gange, og er også Volvo Ocean Race-vinder, men Vendée Globe-sejren er den helt store drøm.

Optimeres frem mod 2024
For at vinde må man have en båd, der som minimum er lige så hurtig som de andre hurtigste både. Og helst lidt hurtigere. En enorm mængde energi, tid og ikke mindst penge går med til at optimere båden, også efter den er søsat. Sådan vil det også være med Charal 2, Jeremie Beyous nye båd. Næste VG-start er i 2024, så der er god tid til at arbejde med båden. Charal 2 er i høj grad inspireret af L’Occitane en Provence, en særlig hurtig båd fra forrige race, som ligeledes er designet af Sam Manuard.

Se billeder i galleriet. 


Galleri









Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet

Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde

Kort nyt

Tun-feber i Helsingør – billetterne er revet væk

Kapsejlads

Anne-Marie Rindom skadet - misser Hyéres!

★ Artikel

★ Ruffet måtte af og på igen





Udvalgte artikler *