fbpx

Har I øvet mand over bord?

Inkluder i Newsletter: Ja

Tusindvis af danskere vælger at holde sommerferie i de danske farvande, og er du en af dem, der holder ferie til søs, har du nok også bemærket, at vindstødene er hårdere, end de plejer, og at vandet stadig er rigtig koldt. Falder du over bord på din sejl- eller fisketur, er der derfor skabt en rigtig farlig situation, advarer Søsportens Sikkerhedsråd.

En af de alvorligste uheld til søs er mand over bord, og det koster hvert år menneskeliv. Fra 2009-2016 er der rapporteret omkring 145 tilfælde af mand over bord i de danske farvande. Med træning af mand over bord-manøvren og investering i det rette udstyr kan man forhindre, at en utilsigtet tur i vandet ender i en alvorlig ulykke.

"Når der er kraftig vind, og vandet er koldt, kan en uventet dukkert hurtigt blive forvandlet til en tragisk ulykke. Ingen sejlere bør derfor drage til søs uden at have taget stilling til og øvet sig i, hvad man skal gøre i en situation, hvor man selv eller en anden falder i vandet. Med det rigtige udstyr og træning kan du reducere en ellers livstruende situation til en uventet badetur", siger Jan Thorn, formand i Søsportens Sikkerhedsråd, og fortsætter:

"Er du først faldet i vandet, gælder det om at komme hurtigt tilbage i båden. Denne sommer ligger vandtemperaturerne på mellem 16 og 20 grader, og det er endnu koldere på dybt vand. Kroppen bliver hurtigt afkølet, og det er begrænset, hvor længe du kan opholde dig i vandet, før det bliver livstruende. Allerede efter kort tid mister du kræfterne i arme og ben, og så bliver det sværere at kravle om bord igen", siger Jan Thorn.

Person hives op med storskuFFFDdet

Her hives en person op ad vandet ved hjælp af storsejlsskødet.

Man bør altid være mindst to ombord, der kan mand over bord-manøvren. Er der kun én, der kan, er det kritisk, hvis det er ham eller hende, der falder i vandet. Alle om bord bør derfor få en kort introduktion, inden man forlader havnen, så alle på båden har kendskab til, hvordan man vender båden, hjælper en person om bord igen og slår alarm på VHF-radioen, hvis det skulle blive nødvendigt. Det bedste er naturligvis, at man har givet sig tid til at øve mand over bord-manøvren i godt vejr – eksempelvis ved at kaste en fender over bord.

Redningsvesten er din bedste ven til søs

Redningsvesten er den vigtigste forudsætning for at overleve en ufrivillig tur i vandet. Den kan i mange tilfælde betyde forskellen mellem liv og død, fordi redningsvesten giver dig mulighed for at ligge stille i vandet med frie luftveje.

"Hvis du falder over bord, så er det afgørende, at du har en redningsvest på. Den betyder, at du kan bruge de første 1-2 minutter i vandet på at få styr på åndedrættet og på at vænne kroppen til kuldechokket – uden at skulle bruge kræfter på at træde vande. Det er afgørende for, at man har energien til at klare de efterfølgende strabadser", siger Jan Thorn, og fortsætter: "Det gælder selvfølgelig først og fremmest om at blive om bord, og her kan livliner være et effektivt hjælpemiddel. Livliner er liner, der hægter dig fast på båden, så du bliver bremset, før du falder over bord. Er en person alligevel faldet i vandet, er en badestige den hurtigste måde at komme om bord igen. Badestigen skal være monteret bag på båden og stikke mindst 50 cm ned under vandoverfladen, så den er nem at træde op på for personen i vandet. På en sejlbåd kan man ligeledes bruge storsejlsskødet eller et fald til at hive en person op af vandet. Dette kan være nødvendigt, hvis den overbordfaldne er afkræftet eller har mistet bevidstheden".

Hyppige årsager til mand over bord
  • Overbalance pga. bølger eller andre pludselige bevægelser i båden
  • Snubler i rod på dørken eller dækket
  • Kæntring på grund af reduceret stabilitet forårsaget af vand i bunden af båden
  • Alkohol
Sådan forebygger du mand over bord
  • Sejl ikke ud i dårligt vejr
  • Hold orden
  • Brug egnet fodtøj
  • Vælg en egnet båd
  • Undgå vand i bunden af båden
  • Brug livline
  • Pas på med at lade vandet ud over siden
  • Gem alkoholen til at du er sikkert i havn

Læs mere på sejlsikkert.dk









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *