fbpx

Ny app gør havnebesøg nemmere

Inkluder i Newsletter: Ja

En ny dansk udviklet app skal hjælpe gæstesejlere i lystbådehavne. Brug af mobiltelefonen til havnebesøg, blandt andet til betaling og reservation af plads, gør sit indtog i danske havne i denne sæson.

Med den dansk udviklede mobilapp, Harba, kan sejlere blandt andet betale for havneplads og – i de havne, der har ønsket det - sende anmodning om havneplads eller direkte booke en gæsteplads i en havn via MarinaBooking. Derudover kan sejlere få væsentlige oplysninger om faciliteter, havnedybder med videre.

Målet er at runde 50 havne i appen i denne sæson og at hjælpe havnene med ikke bare at gøre arbejdet nemmere, men også at tiltrække flere danske og udenlandske gæstesejlere ind i havnene. De udenlandske sejlere får forhåbentlig øjnene op for, hvor nemt og gnidningsfrit det foregår, når de kan sende anmodninger om plads og foretage betaling på deres eget sprog helt uden sprogforviklinger,” siger Christian Hansen.

Idéen, der hele tiden flød ovenpå

Christian Hansen fik idéen til appen forrige år. Han sad og nød en is på havnen og så havnefogeden gå rundt og samle kontanter fra de besøgende både, Christian undrede sig over, hvorfor det ikke var automatiseret. Hvorfor ikke bruge mobiltelefonen?

Idéen blev ved med at dukke op, og sejlervennerne synes, at det ville være fantastisk med en app. Kort før jul sidste år besluttede Christian sig for, at det har var en idé, der ikke bare skulle få lov til at drive væk med strømmen.

"Jeg har før fået andre idéer til produkter, jeg gerne selv ville have, eller løsninger, jeg synes, ville være smarte. Men det her koncept med at betale og reservere pladser via mobilen var bare så simpelt og indlysende. Jeg kunne simpelthen ikke holde op med at snakke om og tænke på idéen, og der kom hele tiden idéer til, hvordan man kunne gøre den endnu bedre. Så til sidst besluttede jeg mig for, at jeg var nødt til at finde ud af, af om idéen kunne bære", siger Christian Hansen.

Sejlere og havnefogeder hjælper med udvikling

Jeg havde som udgangspunkt en lidt anden idé om, hvordan appen skulle være. Først snakkede jeg med en masse sejlere, over hundrede. I fællesskab med dem fandt vi så frem til en masse fantastisk features og løsninger. Det eneste problem var så, at havnefogederne sagde, at det var fuldstændig umuligt at implementere vores produkt. Så var det tilbage til tegnebrættet. Men nu, efter samtaler med havnepersonale fra langt over hundrede havne, er vi nået frem til noget, havnepersonalet også er glade for", siger Christian Hansen.

Inddragelse af brugere i udviklingen står fortsat højt på dagsordenen, understreger Christian. ”Vi lytter både til de mange sejlere, vi efterhånden har kontakt til og til havnefogederne. De leverer fantastiske input til, hvordan vi kan gøre appen bedre, og hvilke tjenester vi skal satse på at få med fremadrettet. Vi laver jo ikke et produkt, som kun skal benyttes af os. Vi vil gerne have, at det skaber værdi for alle de over 500.000 sejlere, der er i de områder, vi markedsfører mod i øjeblikket".

App til iOS og Android

Harba-appen findes til iPhone, iPad samt mobiltelefoner og tablets med Android-styresystem. Den er gratis at downloade i Apples Appstore og Google Play.









Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen





Udvalgte artikler *