Tursejlads: Fire uger i båd gør noget ved én. Gang på gang nye kyster der dukker op over horisonten – og hvad er der der inde? At se vejret skifte på himmelen, og indstille sit liv efter det, i stedet for efter uret...Da Sjællands lave kyst kravler op over horisonten, er solen lige gået ned. Bølgerne har fået den velkendte blytunge farve.
God plads, god tid
Vi sejlede fra Læsø klokken seks om morgenen, og dagen har bragt det hele: Frisk slør, let vind grænsende til vindstille, en kort periode med 12 sekundmeter på kryds, med stejle brydende søer væltende over dækket - og nu bidevind i behagelige 5-6 sekundmeter. For hvert af disse skift lidt arbejde med at tilpasse rig og sejlføring, og ja, lidt hektisk på et enkelt tidspunkt. Men ellers ro. Skibe krydser vores kurs fra tid til anden, en sjælden gang en anden sejlbåd i sigte. Der er god plads, god tid, godt at være.
Trist og godt
Nakkehoved Fyr blinker mod sydøst, og kort efter ser vi de røde og grønne lys ved havneindløbet i Gilleleje Havn. En måneds sørejse er ved at være forbi. Trist, fordi det er slut. Godt, fordi det har været så fin en oplevelse.
Vi har sejlet meget de seneste tre dage, godt 200 mil: Fra Hvasser ved Færder Fyr i Oslofjorden tog vi den lige vej over Skagerrak, til Skagen. Her fik vi en god nats søvn og en rolig formiddag. Derefter en kort etape til Læsø. Og så til sidst det her sidste, lange stræk igennem Kattegat til hjemmehavnen på nordkysten af Sjælland.
Mod syd igennem Kattegat. Snart er det forbi med årets sommertur.
Samme seng, nyt sted
Fire uger i båd gør noget ved én. Gang på gang nye kyster der dukker op over horisonten – og hvad er der der inde? Gang på gang at vågne op i den samme båd, de samme omgivelser under dæk – og så at kravle op i cockpit, og nærmest mirakuløst befinde sig et helt nyt sted. At se vejret skifte på himmelen, og indstille sit liv efter det, i stedet for efter uret.
Udenfor verden
På vandet er vi udenfor tiden, udenfor verden, og selv har jeg gjort en opdagelse: Jeg bliver rolig af at sejle på tur. Båden sejler sig selv for det meste, og jeg presser den ikke, sørger kun for at den har det godt. Vi kunne måske godt få en halv knob mere ud af den fra tid til anden, men hvad så? Vi har ikke travlt. Forsvinder vinden, så vi kun driver afsted i to knob? Fint, her er dejligt at være, vi kan vaske dæk, læse, skrive, lave mad - gøre hvad vi vil om bord. Og der kommer sikkert mere vind på et tidspunkt...
Sejle om kap? Hvorfor?
Årets sommertogt i den svenske og norske skærgård har været en rejse, langt mere end en ferie, og alt det mas med at sejle om kap, som jeg en gang gik så meget op i, er kommet til at fortone sig som noget underligt noget. Hvorfor så travlt? Egentlig en meget interessant opdagelse, i en forholdsvis sen alder: Gad vide om det er det her de hele tiden har talt om, tursejlerne? Gad vide om jeg selv simpelthen er blevet... ja, tursejler? I hvert fald mindes jeg påfaldende tit den nylig afdøde norske sanger Odd Børretzens ord:
Når jeg sejler, så sejler jeg så langsomt jeg kan.
For sejladsen er slut, når båden når land.