fbpx

Planlæg sommerturen - og lad så vinden bestemme


Plan 1990 Norge. Men det blev østtyske Rügen med åen Baabe, som stadig er idyl. De små østtyske både er gjort fast i sivene. Havnepenge var knap opfundet, enkelte steder betalte man maks. 1-2 vesttyske DM.

            <br />

Forventningsfulde planlægger vi løseligt hvor sommerturen skal gå hen, men det er mest for planlægningens skyld. Modvind kan ændre planerne til noget, der er lige så spændende.
Vi har derfor altid mindst to mål for sommerturen med start i Sundet: Ét mod øst og ét mod vest, og ét af målene eller et helt tredje skal nok passe med en god vindretning.
”Kryds ud giver kryds hjem” siger et gammelt ord, og modvind kan vi i al fald undgå de første døgn på en ferietur.
Vi har et kæmpelager af søkort over Danmark og alle nabolande mellem Sankt Petersborg og England efter mange års sommerture. Mange af kortene er ganske vist temmelig gamle, ofte 10-20 år, så de må bruges med forsigtighed. Men det er muligt at sejle til alle nabolande efter de gamle kort, og så køber vi nye kort til den videre sejlads. Udenlandske søkort er billigere i udlandet end i Danmark.
Til sejlads i tidevandsområder er vi dog nødt til at købe nye tyske, hollandske eller engelske kort i København hos Weilbach. Tidevandsstrømme flytter sandbanker og gør et søkort farligt forældet på kun et års tid.
Vi har aldrig fortrudt at ændre planer i sidste øjeblik, for der er spændende alle steder. Her er eksempler på planer, der blev ændret fra øst til vest og omvendt:

1990 Plan: Norge. Fakta: Rügen
Vi ville gennem Limfjorden til Norge, og i hård sydvestenvind sejlede vi fra Sundet til Aalborg. Der ventede vi i fire dage i nordvestlig kuling. Så opgav vi og lænsede for fuldt tryk tilbage gennem Limfjorden, Lillebælt, syd om Fyn og Sjælland og dristigt til Rügen.
Det var dengang stadig det kommunistiske DDR, ganske vist i opløsning, og vesttyske lystsejlere kunne sejle til DDR. Vi havde haft lange samtaler med DDR ambassaden i København for at få lov, men Nein, kun vesttyskere måtte sejle i DDR. Reglerne i DDR var dengang, at et udenlandsk lystfartøj ville blive opbragt og få en bøde svarende til bådens værdi!
Vi tog chancen og blev godt modtaget af venlige grænsevagter i patruljebåde ved indsejlinger til Rügens indre farvande, og vi fik en dejlig ferietur i et ægte østland. Østtyske både havde pillet det østtyske mærke af deres flag, så der var en farvefrisk cirkel midt i det falmede flag, og besætningerne vinkede ellevilde til vores røde Dannebrog. 4 ugers ferie.

1992 Plan: England. Fakta: Polen
Vi kom gennem Kielerkanalen og sejlede langs den tyske og hollandske nordsøkyst. Det var regn og hård sydvestenvind hver anden dag, og de andre dage stille sommervejr med store dønninger fra foregående dag.
På den hollandske ø Terschelling vendte vi om og lænsede i hård vind på et døgn tilbage til Kielerkanalen, 177 sømil. Via Rostock og Stralsund kom vi til Swinoujscie i Polen og sejlede på Stettiner Haff til de små polske havne. Vi var bl.a. ad floden til Wolin, vikingernes Jomsborg, en by i polsk forfald med rester af en ringmur. Den kønne flod havde ikke sømærker, og efter en let grundstødning måtte vi sejle i svingene dér, hvor vi mente at strømmen havde gravet dybest. 4 ugers ferie.

1993 Plan: England. Fakta: Østlige Polen
Vi krydsede mod sydvestlig kuling forbi Møn og Falster, men drejede af og kom til Warnemünde og spændende Wismar i hård vestlig vind. Indeblæst tre dage.
Så opgav vi England og lænsede i hård vind til Bornholm, hvor vi var nogle dejlige dage.
Så sejlede vi til Ustka i Polen, et besværligt land, for man skal ind- og udklarere i hver eneste havn. Vi fulgte den polske kyst østpå til Leba, hvor vi var i 1991, men nu i 1993 var indsejlingen sandet til. Ekkoloddet sagde stop samtidig med at kølen bumpede let. Ud igen. Videre om natten for spiler 40 ekstra sømil østpå langs kysten og rundt om den lange halvø Hel. Ved solopgang ankom vi til Gdansk. Utroligt spændende at fortøje i byens flotte centrum lige under den gamle havnekran fra 1400-tallet. 4 ugers ferie.

1994 Plan: Litauen. Fakta: London
Litauen blev opgivet på forhånd i hård østenvind. Vi købte engelske detailkort og lænsede til Kielerkanalen, og fulgte den tyske og hollandske kyst til Den Helder. Herfra styrede vi over Nordsøen mod Themsen og London, og svag modvind fik os til at ændre kurs mod Harwich, som var nærmere. Vejret i England er ofte diset, og der er stærke tidevandsstrømme, og vi havde ingen navigator. Men engelske fyrskibe har tydelige tågehorn, så efter 160 sømil dukkede havne-kranerne i Harwich ud af tågedisen som det første vi så.
Vores nye engelske søkort gik kun 1 sømil ind ad floden med industrihavnen. 1,5 sømil inde fandt vi en fin slusehavn. I et par dage med tåge sejlede vi på floden til Ipswich. Så gik vi de 90 sømil mod Themsen og London i diset vejr. Af de 90 sømil er de sidste 40 ad selve Themsen til London. Vi havde regnet rigtigt og havde tidevandet med os på 3-4 knob, langsomt aftagende. Vi nåede næsten op til London på tidevandsbølgens skub. De sidste 6 sømil krydsede vi i 2 knobs modstrøm. Der er 7 m tidevandsforskel i London.
Efter et par dage i lystbådehavnen St. Kathrins Haven ved Tower Bridge i centrum sejlede vi tilbage ad Themsen i 3 knobs medstrøm og 10 m/s modvind, det giver krap sø. Fra en havn på River Medway ved Themsens munding sejlede vi over Kanalen til Zeebrugges kæmpehavn i Belgien, hvor vi ankom ved midnat. Hjem langs kysten med et smut ind om Amsterdam og ud om Helgoland. 4 ugers ferie.

1995 Plan: Finland. Fakta: Finland
Oftest når vi det planlagte mål. Starten var en mandetur på fire dage til Stockholm, hvor konerne stødte til, fordi deres ferie var en uge kortere end mændenes. Vores regel om ikke at starte ferie på kryds blev også groft overtrådt, for vi krydsede 120 sømil fra Sundet til Simrishamn i Sverige. Lænsede over Hanöbugten i sydvestlig kuling og pragtfulde kæmpebølger og via Kalmar til Stockholm. Fra Stockholm blev det Ålandsøerne og Finland, og planen sagde også Tallinn i Estland. Men den gik ikke, for en fredag i Finland sprang motorens kølevandsrør i en dårlig lodning, og først mandag kunne en mekaniker svejse nyt rør. Det sinkede så meget, at vi vendte hjemad over Gotland. 4 ugers ferie.

1996-2002
Her var vi så kedelige at følge planerne i danske, tyske, svenske og norske farvande og samtidig undgå modvind bedst muligt. Men vi glæder os til næste gang, hvor vi nok skal mod øst og kommer mod nord eller vest. Eller øst.