fbpx

På skovtur i Finland

Inkluder i Newsletter: Ja

Artikelindeks

I den kønne finske skærgård mødte vi en nærsynet søslange. Den svømmede over sejlløbet til de skovklædte øer på den anden side. Det var en sort snog på kollisionskurs, og vi kom glidende for sejl. Først en meter fra bådens side stoppede snogen, løftede hovedet og stirrede på det hvide skrog, der gled forbi lige foran. Da der blev fri bane, fortsatte den.

Skærgården er bevokset med birk, el, fyr og gran, og det er ikke svært at finde en idyllisk ankerbugt, hvor man kan fortøje med stævnen til klipperne. Man binder fast i træer, og jernpløkke, som i den vestsvenske skærgård, er ikke nødvendige.
Der kan også være enkelte myg. Medbring myggespiraler til afbrænding og køb finsk myggeolie. Havbunden er som regel ler, der holder så godt, at du tror, at ankeret har sat sig fast.
Man må ikke ankre og heller ikke gå i land ved huse. Der er også enkelte militære skyddsområder med ankringsforbud.
De finske både, man møder, og folk fra sommerhusene vinker hjerteligt, når de ser vores røde Dannebrog,. Danskere nyder åbenbart stor velvilje, men det kan godt være, fordi vi er undtagelsen mellem de mange svenske både.
Finland har hørt under Sverige og siden Rusland, men også under Danmark. Velviljen overfor danskere kan vel ikke skyldes, at danske Erik af Pommeren i begyndelsen af 1400-tallet gav købstadsretigheder til bl.a. Åbo, eller at Christian d. 1. blev valgt til konge i Finland i 1457, også i Åbo.

Men den svenske Kong Gustav Vasa huggede Finland fra Christian II i 1523. Siden var Finland mere eller mindre selvstyrende under Sverige til 1808. Da blev Finland russisk storfyrstendømme indtil den russiske revolution 1917. Så kæmpede finnerne sig fri og blev endelig selvstændige med eget flag.
Gult på søkortet er 0-10 meter
Første og sidste stop på turen bliver nemt Ålandsøerne, som hører til Finland, men har selvstyre og er stolte af deres eget flag, ligesom Færøerne.
På søkortene vises grænsen mellem Ålandsøerne og Finland ikke, så man ved ikke præcist, hvor man skal skifte gæsteflag. Få hjælp af kortet her på siderne.




Seneste nyheder

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Sejlads i det nye klima






Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør





Udvalgte artikler *