Roskilde Fjords hemmelige havne

Fjordens røde og grønne sømærker virker lidt primitive, fordi de er surret til en kroget stage af egetræ, der er stukket ned i bunden langs sejlløbet.
Vi er i den smalleste del af Roskilde Fjord syd for Frederikssundbroen. Overalt er der noget at kikke på: Kyster med marker på begge sider, små grønne græsøer, sømærker og maleriske bundgarn og hvide svaner. Mange tursejlere har aldrig været her, fordi der ikke er noget særlig heltemodigt ved at sejle på Isefjorden og Roskilde Fjord. Men der er hyggeligt og mildt og behageligt for de mindre søstærke. Lokale sejlere kan holde ferie i årevis uden at sejle uden for Isefjorden, så hvorfor ikke?
Nogle steder er det svært at se sømærkerne på afstand mellem spinkle bundgarnspæle. Da er det praktisk at sejle kompaskurs mod næste sømærke, selv om det kun er 400-600 m borte. Så skal det nok dukke op, og du har mulighed for at finde nye, kønne havne med originale miljøer.
Stor glemt lystbådehavn
Jyllinge er en køn gammel fjordby ved en sidegren til hovedsejlløbet. Havnen er perfekt beskyttet for vestenvind bag de flade, grønne græsøer Jyllinge Holme og øen med den runde græsryg ved indsejlingen, Lilleø. Den er trods navnet den største af øerne.
Jyllinges gamle bydel ligger med huse og stråtage mellem skræntens store træer ned mod fjorden ved den idylliske, lille fiskerhavn. Den gamle, hyggelige by har kirken fra omkring år 1100 og et fjordmuseum med bl.a. flere fiskejoller. Jyllinge er forlængst omringet af kæmpestore villakvarterer og supermarkeder.
Den lillebitte fiskerhavn er kun til fiskejoller, og foran ligger joller for svaj. Men der er to lystbådehavne: Den mindre Jyllinge Nordhavn for sig selv nord for byen, og den store Lystbådehavn lige syd for den gamle bydel.
De holme, der beskytter Jyllinge, gør at gæstebåde skal sejle 1,5 sømil væk fra hovedsejlløbet til havnen. Det er som sædvanligt nok til at holde mange gæster borte, og det er Jyllinge-sejlerne kede af. De synes ikke, de har noget at skamme sig over.
Søkortet inviterer heller ikke til besøg. Det viser - efter dansk uskik - ikke sejlløbets dybde, kun at der er mellem nul og 2 m, fordi løbet går ind over 2 m kurven.
"Det passer ikke," siger de i Jyllinge Sejlklub, "der er 2-2,5-3 m vand i løbet. Både, der stak 2,4 m, havde af og til problemer. Nu stikker de største både 2,2 m, og det går fint. Langvarig sydøstenvind giver lavvande, men så kan man tydeligt se, hvor det dybe sejlløb er. Der er intet vand ved siden af. Bøjerne flyttes hvert år lidt, efter hvordan strømmen ændrer løbet."
Der er 2,0-1,8 m med blød mudderbund i havnen. Sydøstlig kuling kan give 20-50 cm lavvande, og nordlig kuling tilsvarende højvande.
Jyllinge Nordhavn med 2,5 m ligger før det kritiske sejlløb, men en kilometer fra selve Jyllinge.
Lille glemt lystbådehavn
Bag den forhenværende nudistkoloni Hyldeholmen ligger en gemt og glemt lille havn for sejlende opdagelsesrejsende. Det er Skuldelev, der i al ubemærkethed har vokset sig interessant.
Der er kun 1,7-1,8 m i indsejling og havn, aftagende til 1 m inderst, så besejling er mest for fornuftige bådtyper, ikke for store skrumler. Havnepengene er til at overkomme, 30-50 kr.
Havnen ligger kønt og hyggeligt ved foden af Skuldelev ås med 20 m høje skrænter med græs og spredte træer samt et par iøjnefaldende højspændingsmaster. Skrænterne giver læ for vestenvinden.
Ved havnen er der ingenting, udover Morten Korch’sk fred og hygge og mulighed for traveture ad kønne, krogede småveje mellem træer, sommerhuse og marker. Der er 3 km til byen Skuldelev, men der er chance for en lånecykel på havnen.
Nord for havnen ser man ud over et fladvandet område mod den forbavsende høje og stejle græsø Kølholm (14 m), som er en rest af Skuldelev ås. Ude i det flade vand blokerede vikingerne sejlløbet Peberrenden så grundigt med fem skibsvrag, at løbet vest om Kølholm ikke siden har kunnet bruges. I dag sejler vi ad en gravet rende øst om Kølholm.
Vikingeskibene kan nu ses på museet i Roskilde, efter at de blev udgravet i 1962.
Ved anløb af Skuldelev sejler man lettest syd om Hyldeholm, som har frodige træer, et par hytter og et par store højspændingsmaster med ledninger i 22 m højde. I 60'erne var der nudistlejr på Hyldeholm, og den tids lystsejlere risikerede grundstødninger for at observere fænomenet. (Men vi gjorde det forgæves, for træerne skjulte det interessante).
Navigation mellem bundgarnene
Uden for sejlløbene er der de fleste steder under 1,0-1,5 m, og det er kun for lokale både og stedkendte svaner. Selv de lokale går ofte på grund, og det bliver man ikke drillet for. Det er heller ingen katastrofe, for der er blød mudderbund og ålegræs de fleste steder.
Hvert sømærke, der passeres, krydses af i søkortet, så er der afslappet styr på, hvor langt, båden er kommet.
De mange bundgarn kan bruges som "sømærker", idet man holder sig uden for de yderste pæle. Nord for Østskov kan det på afstand se ud som om, at bundgarnene på den ene side af løbet blander sig med dem på den anden side. Så får man brug for sin kompaskurs for at finde næste sømærke. Beregn i forvejen kurser fra bøje til bøje på strækket mellem Skuldelev og Eskilsø.
I de smalleste løb mærker man måske lidt strøm, stærkest ved Frederikssund med 1-2 knob. Strømmen forårsages lidt af tidevand, men følger mest vindretningen.
I 1999 er der kommet en ny vanskelighed i form af en stor turistfærge i de smalle sejlløb mellem Roskilde og Frederikssund. Men tag den som en udfordring. Den kønne fjord er værd at lege turist på.