fbpx

Marstrand – en svensk perle

Inkluder i Newsletter: Ja

Er man træt af at sove i båden kan man overnatte på Carlstens Fæstning, der i over 300 år har beskytter Marstrand. Foto: Per Heegaard.

Marstrand er og bliver en perle. Øen og byen er besøgt af talrige sejlere og kendt for sin fantastiske sommerstemning med et utal af fester og glade mennesker. Et af sommerens højdepunkter er når verdens bedste matchracesejlere mødes til Match Cup Sweden, hvor det ikke er usædvanligt at omkring 100.000 tilskuere dukker op i godt vejr.

Forsvarsværket
Højst oppe på Marstrandsøen troner den store Carlstens Fæstning, der i mere end 300 år har beskyttet den lille by nedenfor. Fæstningen er det første man ser når man ankommer med båd til Marstrand. Det er også fra fæstningens mure at man får den flotteste udsigt.

Et paradis for sejlere
Er man tur- eller kapsejler er Marstrand et paradis. Det er her man møder ligesindede fra nær og fjern. Marstrandsøen byder på kulinariske oplevelser, flot natur og fester til de lyse morgener.

Læs videre og se flere billeder på de næste sider...


 


Alle husene på Marstrandsøen er bygget i træ. Der er ingen biler på øen, så man kan i ro og mag spadsere rundt og nyde omgivelserne. Foto: Per Heegaard.
 
Societetshuset Marstrand blev bygget i 1887 og har været opholdssted for de kongelige og det bedre borgerskab. I nyere tid har stedet været udgangspunkt for adskillige festligheder for de almindelige borgere. Foto: Per Heegaard.


Kongen kommer – igen 
Hvert år bliver der afholdt adskillige kapsejladser i farvandet omkring Marstrandsøen. I år er et af højdepunkterne Dragernes Gold Cup der sejles fra den 5.-13. august. Det rygtes at den svenske konge, Carl XVI Gustav, møder op for at følge sejladserne. Og det bliver ikke første gang at en svensk kongelig sætter benene på øen. Marstrand har huset adskillige kongelige der om sommeren mødtes med det bedre borgerskab til sejlads og badning.

Så er du alligevel på vej mod den svensk skærgård så slå et smut forbi Marstrand – øen er et besøg værd.

Læs mere om Marstrand (eksternt link).

 
Bergs Konditori har ligger på Marstrand siden starten af 1920’erne og ligger der stadig. Et godt sted at hente morgenbrød. Foto: Per Heegaard.

 
Når højsæsonen rammer Marstrand, er der ikke meget vand mellem bådene i havnen. Foto: Per Heegaard.
 
I baggrunden ligger Grand Hotel fra 1892. Hotellet var sommerbolig for kong Oscar II, der hver sommer sov på værelse 24. I dag er det et 4-stjernet hotel. Foto: Per Heegaard.

 

 
Marstrands Varmbadhus ligger som det sidste hus når man sejler ud af havnen mod nord. Et fint sted at overnatte når man sejler kapsejlads i Marstrand. Foto: Per Heegaard.

 

 
Vælger du at tage bilen til Marstrand må du lade den stå på øen Koön og tage kabelbåden over. Er du sejlende så hold øje med bådene der sejler frem og tilbage hele tiden. Foto: Per Heegaard.

 

http://www.vastsverige.com/sv/marstrand/