fbpx

Sejl til stor sommerkoncert på havnefronten i Helsingør

Inkluder i Newsletter: Ja

Hvis du er til de nyeste hit og god underholdning, så bør du sætte kryds i kalenderen fredag den 28. juni hvor pladsen foran Kulturværftet i Kulturhavn Kronborg forvandles til en musikalsk sommerfest. Her kan du opleve nogle af Danmarks lysende store popartister lige nu – Ida Laurberg, Scarlet Pleasure og Andreas Odbjerg – de kickstarter sommeren i en tredobbelt koncertaften, og du kan sejle dertil.

”Vi glæder os helt utroligt meget til igen at fylde Kulturhavn Kronborg med musik og fællesskab. Det er tre af dansk musiks helt store artister, som på hver deres vis har sunget og spillet sig ind i den danske folkesjæl. Så vi ser frem til en sommeraften, der kan samle til musikalsk folkefest på tværs af generationer,” udtaler Rasmus Schrøder, musikredaktør, Kulturværftet via Ritzau.dk 

Andreas Odbjerg
Han har taget hele Danmark med storm. 35-årige Andreas Odbjerg er kendt som en af Danmarks bedste sangskrivere og live artister. Han kom for alvor på alles læber, da han i 2019 slog igennem med sangen Føler mig selv 100, og da han i 2021 samarbejdede med Tobias Rahim på singlen Stor Mand, blev han noget nær folkeeje. Albummet Hjem fra fabrikken fra 2022 indeholdt ud over titelnummeret også kæmpehittet I morgen er der også en dag. Siden har der været udsolgte huse til hans koncerter, og han har for alvor sat sig stålfast på den danske musikscene.

Scarlet Pleasure
Siden debuten i 2014 har Emil Goll, Joachim Dencker og Alexander Malone udsendt en lind strøm af hitsingler, krydset 200 millioner afspilninger på Spotify, spillet udsolgte koncerter, startet fester på de største festivalscener, bragt 90’erne til live og lagt landet ned med en platinblond midterskilning. Scarlet Pleasure, der i 2021 lagde toner til Thomas Vinterbergs Oscar-vindende film Druk, er netop nu albumaktuelle med udgivelsen Pompeii.

Ida Laurberg
Ida Laurberg fik sit første store streaminghit med nummeret Puppy Dog Eyes, som hun som 16-årig skrev, producerede og udgav. Nummeret har til sammen 25 millioner streams på Spotify og YouTube. I december 2022 udgav hun sin første dansksprogede single Terrier. Ved seneste DMA modtog Ida Laurberg hele to statuetter - en i kategorierne Årets Nye Navn og en i Årets Danske Hit for sangen Jeg ka' rigtig godt li' dig, som hun i øvrigt synger sammen med Andreas Odbjerg.

Tid, sted og billetter

Tid: Fredag den 28. juni, havnefronten ved Kulturværftet i Helsingør, kl. 18.00-23.00. Adgang til pladsen fra: kl. 17.00

Pris: 425 kr. Børn op til 12 år ifølge med voksne: 250 kr.

Sejl til koncert
Kom sejlende til koncerten i egen båd. Med en kajplads-billet kan man kaste fortøjningerne lige ved koncertpladsen og blive natten over i Helsingørs hyggelige havnemiljø. Bådene ligger lige ved siden af det historiske Kronborg Slot, og man kan gå direkte ind på koncertpladsen og deltage i festen – kajpladsen gælder til næste dag kl. 11.30.

Minimum 10 meter
Der er visse regler for at kunne købe kajplads, og du får priser m.m. serveret her:

10-15 m: 650 kr.
15-20 m: 900 kr.
20-30 m: 1200 kr.
30+ m: 1900 kr.
(kontakt Helsingør Havn for aftale)

Betingelser

  • Kajpladserne er kun for både der er minimum 10 meter – der gives ikke dispensation pga. sikkerhed
  • Indsejlingen skal ske om eftermiddagen på koncertdagen fra kl. 13.30
  • Udsejlingen skal ske senest den efterfølgende formiddag kl. 11.30
  • Vi garanterer ikke udsyn til scenen fra jeres båd
  • Der vil kun være begrænset adgang til el i havnen
  • Alle ombord på båden skal have en gyldig koncertbillet
  • Medbragt mad og drikke må nydes ombord på båden, men ikke medtages på koncertpladsen

Billetsalget er startet på Kuto.dk

Regionalt spillested
I 2021 indgik Kulturværftet aftale med Statens Kunstfond om at blive Regionalt Spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt. Sommerkoncerterne i Kulturhavn Kronborg på Helsingørs havnefront er en del af en strategi, der netop skal bidrage til dette og til udviklingen af den danske live musikscene.


Galleri












Udvalgte artikler *