fbpx

Ny tendens bekymrer langtursejlernes forening

Related Articles: Tragisk kæntring i brændingen koster 4 sejlere livet
Inkluder i Newsletter: Ja

Flere og flere drager ud på langturssejladser, men nu frygter FTLF - Foreningen til Langturssejladsens Fremme, at sejlerne ikke er forberedt godt nok.

I foreningen forbereder man kommende langturssejlere gennem kurser, foredrag og undervisning på de mange udfordringer man kan møde under en længere sejlads i ukendte farvande langt fra de hjemlige.

De nærmere omstændigheder omkring ulykken i Portugal for nylig har ikke været fremme, men i Foreningen til Langturssejladsens Fremme skaber den eftertænksomhed og har sat yderligere fokus på sikkerheden og forberedelserne. 

Formand i foreningen Kaj Vestergaard har talt med TV 2 Kosmopol. Han vil ikke kommentere den konkrete hændelse i Portugal, hvor de fire danskere er omkommet.

Men ifølge ham ser FTLF lige nu en ny tendens blandt nogle langturssejlere.

- Der er en tendens til, at der ikke går lang tid fra idé til handling. Når man har besluttet sig for at tage ud og sejle, så skal det ske med det samme, siger han.

Han mener, at sejlere for nogle år siden generelt tog sig mere tid, end de gør i dag, før de drog ud på verdensomspændende rejser. 

- Om det betyder, at man slækker på forberedelsen, er ikke til at sige, understreger han.

Men han pointerer, at foreningen er bekymret for netop dette.

- Vi ser flere steder, at folk har en indstilling til det, hvor de tænker, at de lærer det, som de skal lære, på turen. Her vil vi gerne fremhæve, at det er vigtigt, at man forbereder sig grundigt inden, man tager af sted på en langturssejlads, siger han til TV2 Kosmopol.

 

 









Kort nyt

Sømandens juleværksted er åbent

Kapsejlads

Nations VM: Piv ringe start blev vendt til sejr

Tursejlads

Spørgeskema: Hvordan forbereder langturssejlere sig, når det...





Udvalgte artikler *