Nye metoder, som politiet i dag anvender mod stalkere og voldsmænd, har nu fundet indpas hos de spanske myndigheder for at dæmme op for de mange angreb fra spækhuggere på sejlbåde.
Angreb fra spækhuggerne er i stadig stigning. Så sent som fredag i sidste uge angreb en flok på fem af de sort-hvide tandhvaler en sejlbåd, som var på vej gennem Gibraltarstrædet.
Til BBC Radio 4 beskriver den 60-årige engelsk skipper om bord, Iain Hamilton, angrebet som koreograferet:
- Til at begynde med var der en stor hval og fire mindre hvaler, som stødte gentagne gange på båden til det lykkedes dem at tage et af rorene.
- Så tabte vi det andet ror, så vi havde ingen mekanisme til at styre båden, og hvalerne overtog styringen, hvor de skubbede os rundt som en kludedukke.
Ved slutningen af angrebet var begge ror på Iain Hamiltons båd, kaldet Butey of the Clyde, fuldstændig ødelagt.
Det lykkedes den engelske skipper at få sin ødelagte båd bugseret ind til den nærmeste havn ved Gibraltar, hvor han nu må vente i køen af sejlere, som skal have repareret deres båd efter angreb fra hvalerne.
Det er efterhånden dokumenteret, at hvalerne som oftest angriber i flokke og oplærer hinanden i at gå løs på bådene. Farvandet omkring Gibraltar er et af de områder, hvor der igen og igen forekommer angreb. Og her drejer det sig ifølge forskerne især om fem hvaler i en samlet bestand på omkring 60. De skal nu udstyres med små sendere installeret i en lille pil, som skydes ind i halefinnen.
- Vi ved præcis, hvem de er, fortæller forskeren, Renaud de Stephanis, til avisen El País.
Via den lille sender kan man live-overvåge hvalernes færden på samme måde, som når en stalker og voldsmand bliver dømt til at bære en elektronisk fodlænke. Når der indløber informationer om, hvor de adfærdsvanskelige spækhuggere opholder sig, så kan sejlere blive advaret på samme måde, som når man modtager en vejrudsigt – nu blot hvad man kunne kalde en ugentlig ”hvaludsigt”.
Den nye metode vil næppe kunne løse problemet, men skippere ombord på sejlbåde og andre mindre fartøjer vil ikke desto mindre kunne minimere risikoen for angreb, når de planlægger deres rute gennem Gibraltarstrædet.
De første fem spækhuggerne har allerede i en måneds tid svømmet rundt med en sender, så forskerne via satellit kan følge deres færden. Erfaringerne er så gode, at det spanske ministerium for økologisk transition i dag er klar til at udvide projektet. Og det er på tide.
De iberiske spækhuggeres forårsoffensiv er for længst gået i gang, og det er den voldsomste, efter at talrige angreb begyndte i 2020. Siden nytår har en særligt nedsat forskergruppe registreret 53 episoder, der i 12 tilfælde har ført til skader på de angrebne fartøjer.
Om spækhugger:
Spækhuggere er tandhvaler i samme familie som delfiner. De kaldes også dræberhvaler, da de kan finde på at angribe andre hvaler.
Der ingen registrering af, at en spækhugger nogensinde har dræbt et menneske.
Havdyrene har 100 spidse tænder, der bruges til at gribe og dræbe deres bytte. De måler normalt 5,5 – 9,8 meter i længden og kan veje op til 5.500 kg.
Spækhuggere kommunikerer gennem en række klik, fløjter, pulserende opkald, hvin, knirker og skrig. De har forskellige 'sprog' inden for deres familiegrupper.
Kilder: Berlingske Tidende, El País, Metro.co.uk, BBC 4, World Wide Fund for Nature / Whales.org
