fbpx

Tilmelding til Ungdomscruise i uge 29 er nu åben

Inkluder i Newsletter: Ja

Er du til puls og vand i håret? Eller kage og øl i solen?

Uge 29 Ungdomscruise byder på det fedeste fællesskab, hvor unge sejler rundt sammen med andre unge sejlere, mellem 16 og 29 år (plus minus mavefornemmelse) i større eller mindre kølbåde med det enkelte formål at have det sjovt.

Sådan lyder invitationen fra Dansk Sejlunions "Uge 29 Ungdomscruise", der ligger i juli måned. På facebooksiden af samme navn præsenteres et enkelt koncept:

Vi er en flok unge sejlere, der mødes en uge af vores sommerferie for at hygge os på, i og ved vandet. Vi sejler rundt i de danske farvande med kølbåde i alle størrelser, tidligere år har det inkluderet lige fra H-både, spækhuggere og en enkel 606’er til større 32, 34 og sågar 44 fods både.

Der sejles om dagen, hygges og festes om aftenen. Der er fællesspisning og aktiviteter som turistfart på bycykler, løbeture for de morgenfriske, gastebørs, Tour de Chambre eller slappe af på stranden.

Flotillesejladsen lægger ud i Kerteminde mandag eftermiddag den 17. juli. Herfra går turen til Nyborg tirsdag med en overliggerdag onsdag. Torsdag sættes kurs mod Agersø, inden man fredag stikker til Korsør og runder ugen af.

Det er kun skipper, der skal tilmelde sig. Ved tilmelding indbetales 200 kr. pr. båd, som dækker hele besætningen, og som går til fælles aktiviteter og fornøjelser under turen.
Der er plads til 20 både i år.

Tilmelding og mere info kan hentes her (eksternt link til FB, red.)









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *