fbpx

Unik mulighed - skal du med til Caribien om bord på 'Mistral'?

Hvis du er eventyrlysten og har mod på at deltage i en sejlads på lige fod med resten af besætningen, så er der nu mulighed for at byde ind som gast på en 82 fod yacht, der skal til Caribien i det tidlige forår.

På FB-siden ’Langturssejlads’ står der endvidere: Du behøver ikke have forudgående sejlererfaring, men mod på at lære. Uanset om vi sejler eller ligger til ankers, deles vi om at nyde de fantastiske oplevelser og hverdagens forpligtigelser; have vagt, passe sejl, lave mad, gøre rent osv.

Du bliver ganske enkelt en del af teamet om bord på Herreshoff - en skonnert, design #73 fra 1938, bygget i Maine USA, men som fra 2006-2008 blev gennemgribende renoveret af den tidligere tyske ejer, så hun i dag fremstår som en næsten ny og moderne yacht. Der er otte køjepladser, salon med kabys, tre toiletter og watermaker-system - se fotos i galleriet.

Skipperparret Kirsten og Sune
Kirsten (40) er dansk, uddannet fysioterapeut fra New Zealand, hvor hun har boet i 15 år, og er nu i gang med at færdiggøre en Master i sundhedsantropologi på KU. Kirsten er desuden yogalærer. Sune (39) er dansk, uddannet skibsfører og har 20 års erfaring fra store sejlskibe og oceansejlads - herunder som kaptajn på det norske skoleskib Fullriggeren Sørlandet. 

Der er nævnt tre muligheder for at blive gast i opslaget, hvor du også kan læse mere om skipperparret. Der er ledige gastepladser i marts, april og maj 2022. Fællesudgifter til drift og kost per person er skønnet til at blive ca. 325 kr. pr dag

Se på opslaget her

 


Galleri