fbpx

Smukke træskibe anløber Assens - der sørger for byfest

Inkluder i Newsletter: Ja

Både havnen og bymidten vil syde af liv og stemning, når Assens for sjette år i træk får besøg af 35-40 smukke gamle sejlskibe og byder dem velkommen med 1800-talsmarked og masser af musik, teater, dans, gøgl og andre aktiviteter af historisk og maritimt tilsnit.

I morgen onsdag den 26. juli 2017 lægger kapsejladsen Fyn Rundt for Bevaringsværdige Skibe til kaj i Assens. Et sted mellem 35 og 40 skonnerter, galeaser, jagter, kvaser og andre flotte, gamle træ-sejlskibe deltager i turen, der afgår fra Nyborg den 23. juli og ender i Svendborg den 28. juli, med stop i Kerteminde, Middelfart, Assens og Faaborg.

Assens for fulde Sejl KW 90

Vi glæder os meget over, at de smukke skibe også i år har valgt at lægge til i Assens. Vi gør et stort arbejde for at understøtte skibenes besøg med lokale arrangementer; og det er heldigvis noget, der påskønnes af arrangørerne af Fyn Rundt-sejladsen", siger Ena Nørgaard, formand for Kultur- og Fritidsudvalget. ”Faktisk har vi hvert år fået ros for den måde, vi griber arrangementet an på, fordi vi meget præcist lever op til Fyn Rundts ambition om at være et kvalitetsarrangement, der understøtter de kulturværdier, skibene signalerer - og fordi vi hele tiden udvikler arrangementet, så det bliver bedre år for år. Det er jo også derfor, sejlskibene bliver ved med at vende tilbage til Assens".

De fine gamle skibe udgør en væsentlig del af Danmarks sejlende kulturarv, og Fyn Rundt er en god mulighed for at opleve sejlskibene på nært hold og måske endda komme om bord i nogen af dem. På mange af skibene kan man faktisk også købe en plads som passager, enten for en enkelt dag eller for hele ugen.

Levende historie overalt

Det er imidlertid ikke kun på vandet, der sker noget. På dagen forvandles torvet til historisk krammarked med 1800-talsinspiration, og både havnen og Østergade kommer til at summe af aktiviteter, fra åbningsoptoget går fra Nygade kl. 9.50, til der afsluttes med festfyrværkeri kl. 22.30.

Assens for fulde Sejl KW 104

Smukt festfyrværkeri over Assens.

Museum Vestfyn vil med hjælp fra en lang række aktører omdanne torvet til et levende historisk krammarked, som man kunne finde dem i 1800-tallet. Det indebærer også alskens underholdning, herunder lirekassemusik, gøgl, historiefortælling og små teaterstykker fremført af børne- og ungdomsteatret Lirekassen og rollespilsforeningen Fantasiverden.

Assens for fulde Sejl KW 17

Der bliver liv og glade dage i Assens i morgen onsdag - kig gerne forbi.

Der bliver også god mulighed for at gå på opdagelse i Museum Vestfyns udstillinger", fortæller museumsinspektør Ingrid Vatne. ”Både i Willemoesgaarden og i Toldbodhus er der gratis adgang hele dagen, og på Willemoesgaarden kan man møde jernbaneentusiaster fra Vestfyns Modeljernbaneklub i forbindelse med udstillingen NEXT STOP. Man kan også komme på rundvisning i udstillingerne. Også i Ernsts Samlinger er der arrangeret rundvisning på dagen, dog mod betaling".

Teater, musik, fisk og kanoner på havnen

På havnen holder Faaborg Kanonérlaug soldaterlejr og fyrer kanoner af, Assens Amatørfiskerforening stiller op med klappefisk og klappekrabber, Legeskibsmatroserne underholder med historiske og maritime lege, og der er mulighed for at lære at slå reb, binde knob, kaste med kasteline og få en introduktion til maritime uddannelser - for blot at nævne nogle af de mange aktiviteter. Derudover vil der være masser af boder, og naturligvis også både teater og musik.

Dansk Rakkerpak indleder eftermiddagens kulturelle program på havnen med familieforestillingen Rickshaw. ”Dansk Rakkerpak er dansk gadeteater på internationalt plan, og vi er utrolig glade for, at det er lykkedes at få dem til Assens", siger kultur- og fritidskonsulent Katrine West fra Assens Kommune.

Senere underholder Assens Marineforenings Shantykor sammen med koret Die Hornblower fra Amt Oeversee, Assens Kommunes tyske venskabskommune. Om aftenen giver De Thorøhuse Spillemænd koncert, og derudover opfører Frøbjerg Festspil udpluk af dette års forestilling ”Sommer i Tyrol”.

Tobaksgaarden bakker op om begivenheden med en intimkoncert kl. 20 med Jakob Sveistrup, der giver smagsprøver på sit nyeste album All In / All Out.

Den 27. juli klokken 08.00 sejler de mange skibe videre til Faaborg.









Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 

Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør





Udvalgte artikler *