fbpx

Göta Kanal får gratis Wi-Fi

Inkluder i Newsletter: Ja

Nu er der godt nyt til de mange danske sejlere, der skal op at sejle på Göta Kanal denne sæson. Nu kan man nemlig tjekke mails, nyheder og vejret ved at logge på Göta Kanalens Wi-Fi - og det er gratis at bruge. I første omgang er det området ved Bergs slusser, en strækning på 19 svenske mil, der får gratis Wi-Fi. Berg er kanalen mest besøgte sted, og det giver derfor god mening at starte her.

Bådejere, der sejlede på Göta kanal har tidligere haft adgang til Wi-Fi, men teknologien holdte ikke trit med de behov, som de besøgende har. Heldigvis sker der hele tiden udvikling på det område, og det er nu muligt at tilbyde Wi-Fi til alle besøgende langs kanalen. Wi-Fi vil dække hele kanalområdet ved Berg og er med til at skabe de rette betingelser for at udvikle, støtte og bidrage til udviklingen af ​​andre virksomheder langs kanalen.

"Med de udviklingsplaner, der findes for Berg, så påbegynder Göta Kanalbolag sammen med Linköping Kommune og UtSiktBredband allerede nu en forbedring af internettet, der skal demonstrere en vilje og et drive", udtaler Roger Altsäter, VD for Göta Kanalbolag.

Den nye service med gratis Wi-Fi er nem at forbinde til, både direkte og gennem en app. Mere information kan findes på gotakanal.se