fbpx

Tørlagte sluser i Göta Kanal skal give flere svar

Inkluder i Newsletter: Ja

Den populære svenske Göta Kanal er i gang med et omfattende renoveringsarbejde, hvor næsten hele den håndgravet kanal tømmes for vand. Det betyder, at man for første gang i moderne tid kommer til at fritlægge sluserne helt for vand. Det skal være med til at give nogle svar - blandt andet i hvilke stand sluserne er, og hvorfor sluserne lækker.

Lækage i slusevæggene kan være et problem for fritidsbåde, da man oplever fra tid til anden, at der stråler vand ned på bådene fra slusevæggene. Den store udfordring ved dette er, at lækagen kan give underminering af jorden omkring slusen, nedsynkning, skabe store jordfaldshuller og øge risikoen for skred. På lang sigt betyder det, at slusens stabilititet bringes i fare.

Hvordan gjorde man slusen tæt?

Tømningen af kanalen og sluserne gøres også for at søge svar på, hvordan man for 200 år siden byggede og tætnede sluserne. Tre af de mest utætte sluser kommer til at blive fritlagt denne vinter. Det drejer sig om Borenshult øvre sluse ved Motala, Hulta Sluse øst for Norshom og Duvkullen nedre sluse ved Söderköping.

"Vi udfører dette arbejde for at få svar på mange af de spørgsmål, vi har. Blandt andet hvorfor det ikke kan lykkes os at tætne sluserne", udtaler Anders Donlau, der er projektleder for Göta Kanal 2.0. "Ud over at renovere og forsegle de nuværende sluser, vil arbejdet give os nogle svar, der er nødvendige for at bevare alle vores 58 sluser i fremtiden. Offentligheden vil blive inviteret til en begivenhed i december, hvor man kan se af det spændende arbejde, som vi udfører", fortsætter Donlau.

At man nu har besluttet af fritlægge en sluse er et stort skridt, men også nødvendigt. Allerede i bøger fra 1900-tallet har man kunne læse om de lækkende sluser i Göta Kanal. Forhåbenlig kommer arbejdet til at give svar på de mange års spekulationer på, hvordan tætningsarbejdet bør udføres.

"Det er vigtigt at finde de rigtige metoder til at opnå den rette modstand, og få selve konstruktionen til at holde i mange år ud i fremtiden. Vi har ikke været i stand til at finde detaljerede oplysninger i arkiverne eller tegninger fra, da sluserne blev bygget , som viser, hvordan de udførte tætningsarbejdet. Der er kun få moderne materialer, som er blevet testet med samme holdbarhed", siger Axel Hallin, geoteknisk ingeniør i Rambøll og ekspertkonsulent på projektet.

Sikkerheden omkring arbejdet er omfattende. Digitale målinger er blevet foretaget, og man har udspændt tynde snore på sluseområdet, der sladre, hvis slusevæggene påvirkes af arbejdet. Desuden udføres renoveringsarbejdet skånsomt og langsomt. Alt dokumenteres, så fremtidige generationer har mere materiale og information omkring opbygningen af Göta Kanalen.









Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 

Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør





Udvalgte artikler *