fbpx

Sejler reddet efter 17 timer i vandet

Inkluder i Newsletter: Ja

Manden, der er fra årgang 1967, meldes i god behold. Efter at have ledt forgæves efter manden tirsdag aften og natten til onsdag blev eftersøgningen af ham ellers afblæst onsdag morgen klokken 04.00. Man formodede på det tidspunkt, at manden ville være afgået ved døden.

"Det er en rigtig glædelig nyhed. Han er blevet fundet af et andet lystfartøj i vandene dernede her til morgen omkring klokken 8.30", fortæller vagtholdslederen ved Forsvarets Operationscenter til Ritzau.

Eftersøgningen af manden blev sat i gang tirsdag aften, da mandens sejlbåd blev fundet grundstødt ved Knudshoved Odde ved Vordingborg. Sejlet var sat, og motoren var tændt, men der var ingen om bord på båden. Politiet oplyste tirsdag, at rækværket på båden var ødelagt et sted, og at man derfor formodede, at manden var faldet over bord.

Forsvaret sendte to helikoptere i luften for at lede efter manden. Flere skibe deltog også i eftersøgningen. Tirsdag lød meldingen, at manden maksimalt ville kunne overleve i 10 timer, og på den baggrund valgte man hen under morgenen onsdag at indstille eftersøgningen.

Sejlerens pårørende oplyste tirsdag til politiet, at manden tidligere på dagen var stævnet ud fra Svendborg med kurs mod Amager, og at han efter planen skulle overnatte i havnen i Vordingborg.

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser vagtchef Ove Christoffer, at sejleren blev fundet nær Vejrø, som ligger et godt stykke øst for Vordingborg ved Lollands nordkyst. "Han blev sejlet ind på Vejrø, hvor søværnet tog imod ham, og hvor han blev tilset af en læge. Og derefter blev han bragt til sygehuset i Odense", fortæller Ove Christoffersen.









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf

Kapsejlads

J/70 Easter Camp i K.A.S.: Rekorddeltagelse og fokus på VM

Kort nyt

Uventet gave til sejl- og motorbådsklub





Udvalgte artikler *