fbpx

Flot(te) fyr på ny liste

Inkluder i Newsletter: Ja

Fyr med fast blink, fyr med meget hurtige blink eller hvad med fyr med morsekode. Danske fyr findes i mange forskellige varianter og udformninger, og du kan læse om dem alle i den nye publikation "Dansk Fyrliste 2015", oplyser Søfartsstyrelsen.

Listen indeholder beskrivelser af 2216 fyr, hvilket er 49 flere end for to år siden. Det er blandt andet den nye bro i bunden af Odense Fjord, Odins Bro, der med sine 14 signaler er med til at trække antallet op.

Fyrene er fordelt så de 1982 fyr står i Danmark, 84 på Færøerne og 146 på Grønland.

Mere end bare fyr

Foruden de nævnte fyr indeholder Dansk Fyrliste også oversigter over racon, AIS-afmærkning samt DGPS-referencestationer, og er dermed et godt hjælpemiddel til sejladsplanlægning og navigation sammen med andre maritime publikationer.

Danmark er som kyststat forpligtet til at holde fyrlisten opdateret i overensstemmelse med IMO-regler.

Se listen her

Offentliggørelse af den nye udgave sker i morgen fredag den 12. juni, men allerede nu kan du tyvstarte.

Hent Dansk Fyrliste 2015 her.