fbpx

Boatflex.com – lej båd, på en ny måde

Inkluder i Newsletter: Ja

Der findes allerede forskellige websider, hvor man kan finde ”peer to peer” bådudlejning rundt omkring i verden, men efter hvad Bådmagasinet erfarer, så er der endnu ikke nogen som har ”knækket koden” og fået skabet en succes med denne type privat udlejning af både.

Boatflex.com er et dansk iværksætter projekt og initiativtagerne er Jonas Høgh-Christensen, Jakob Fast Bojesen og Jes Brinch Jensen, som nu åbner mulighed for, at du kan leje en båd i hele verden, eller du kan leje din private båd ud, når du ikke bruger den.

jonas-hogh 528_Fl ø pedersen

Bådmagasinet har talt med Jonas Høgh-Christensen og Jakob Fast Bojesen, som begge tror på, at flere vil komme ud og sejle, hvis det bliver lettere - og billigere - at leje en båd. Foto Flemming Ø. Pedersen

De fleste sejlere bruger langt fra deres både 100%, og de har ofte lyst til også at kunne komme til at sejle i andre dele af verden. Boatflex skal inspirere folk til at komme mere ud og sejle, også rundt omkring i verden, og til fornuftige penge.

Klubmedlemskab er ’nøglen’

Projektet støttes allerede af blandt andet tre af de største klubber i Norden: Kungliga Stockholms Segel Sällskap (KSSS), Kongelig Norsk Seilforening (KNS) og Kongelig Dansk Yachtklub (KDY).

Det nye i Boatflex.com konceptet er, at både lejer og udlejer skal være medlemmer af en anerkendt sejlklub, som er godkendt af og tilknyttet Boatflex.

Formålet med at klubber og klubmedlemskaber er ’adgangstegnet’, er at skabe størst mulig troværdighed omkring lejeaftalen og mellem parterne, og dette kan blandt andet opnås ved at alle brugere på Boatflex er medlemmer af respekterede sejlklubber verden over. Det er en helt nødvendig ting, når der er tale om at udleje sin private båd. Endvidere forgår dialogen direkte mellem lejer og udlejer.

Sejl billigere over hele verden

Du vil kunne udbyde din båd til udleje i Danmark, samtidig med at du kan leje en tilsvarende privat båd i den anden ende af verden, f.eks. i Spanien, Caribien eller Australien.

Selvom du ikke selv har en båd, men har en god sejluddannelse og masser af sejlerfaring, så vil du også lettere kunne leje en båd, enten i Danmark eller et andet sted i verden via Boatflex.

Det forventes, at priserne på leje af bådene vil være lavere end på det normale chartermarked, og det vil samtidig betyde, at man kan opnå et bedre provenu på at udleje sin båd til erfarne sejlere.

Medlemmets klub vil tillige modtage 5 % af omsætningen via Boatflex.com blive, og på denne måde kan klubben at støtte eksisterende eller nye aktiviteter, f.eks. ungdomsarbejde, seniorsejlerskole m.v.

Endvidere bliver der i tilknytning til Boatflex er etableret et donationsprogram, Saildonate, der har til formål at støtte projekter klubberne. 2 % af omsætningen i Boatflex-systemet vil blive doneret til støtte for f.eks. rekruttering og deltagelse for unge sejlere, fastholdelse af teenagere i sejlsporten og sociale sejlsports projekter.

Boatflex ’Bullit’ points

  • En nem måde at tjene penge på, når du ikke benytter din båd
  • En nem måde at leje en privat båd, lokalt eller et andet sted i verden
  • Fuldt forsikret ’community platform’ for bådudlejning blandt privatpersoner
  • Leje af kvalitetsbåde mellem passionerede og erfarne sejlere over hele verden
  • Dialogen er direkte mellem lejer og udlejer, så begge parter kan føle sig trygge.
  • Man kan altid afvise en lejer, hvor man ikke er tryg ved kvalifikationerne
  • Administrere dine egne bookinger
  • Båden forsikres altid ifm. en Boatflex lejeaftale
  • Billigere end traditionelle charterbureauer
  • Gratis at oprette en profil
  • Gratis for klubber at være medlem af Boatflex

Tjek Boatflex hjemmesiden for mere information