fbpx

VHF/SRC onlinekursus gør det nemt

Inkluder i Newsletter: Ja

Hvis du har en båd med en maritim VHF radio med DSC (Digital Selected Call) skal du for at betjene den have et SRC certifikat udstedt af Søfartsstyrelsen.

De fleste større brugte både som handles har i dag en VHF Radio, ligesom de fleste som køber ny båd også får udstyret båden med en VHF radio.

Vejen til at få et certifikat hurtigt og nemt er blandt andet et VHF online kursus, som Dansk Sejlunion tilbyder i samarbejde med Marstal Navigationsskole, som forberedelse til Søfartsstyrelsens SRC-prøve. SRC-certifikatet udstedes på grundlag af en bestået prøve, som afvikles af Søfartsstyrelsen.

Kursus dækker hele pensum til SRC-prøven og i kurset bliver du også hjulpet af en speaker, gode illustrationer, film og animationer. Hvis du ønsker at have en tekst at holde dig til kan kursusteksten printes.

Alle afsnit afsluttes med en test. Du kan altid vende tilbage til tidligere dele af kursus og tidligere gennemførte tests. Kursus afsluttes med en prøve med autoriseret SRC-spørgsmål. Denne prøve kan tages fem gange. Du kan se hvornår Søfartsstyrelsen afholder prøve i dit område og tilmelde dig til prøven på fritidssejler.dk.

Kursus er til rådighed for dig i to måneder fra købsdato, og koster 800 kr, og du køber login på Dansk Sejlunions webshop 

Du skal selvfølgelig have en PC/Mac til rådighed samt naturligvis adgang til Internettet på en bredbåndsforbindelse.

Det er en god ide at supplere med bogen "GMDSS Tillæg til Lærebog", som koster 110 kr. og for eksempel kan købes hos Skagen Skipperskole

Ikke tid til et fast aftenkursus

Lars Kofoed, skoleleder har en travl hverdag, og syntes ikke han kunne finde tid til at ”klemme” faste dage ind i kalenderen på et aftenkursus, men hellere ville side når han fandt tid aftener eller i weekenden. Han siger om kurset:

”Jeg havde brug for et SRC-bevis, men havde ikke tid til at gå på aftenskole en fast aften om ugen. Samtidig ville jeg gerne have et moderne materiale, jeg kunne have med overalt, sidde med i sofaen, i toget, etc.”

”Jeg faldt over e-læringsmaterialet fra Dansk Sejlunion og Marstal Navigationsskole, og det levede helt op til mine krav. Det er let tilgængeligt, fleksibelt, resultatorienteret, og til prøven oplevede jeg, at jeg var optimalt forberedt og bestod uden problemer.  Jeg kan klart anbefale dette rigtigt fine, grundige og moderne kursus.”