fbpx

Overraskelsen står malet i Frederikkes ansigt

Inkluder i Newsletter: Ja

Skal vi tale sammen? Spurgte jeg overraskende Frederikke da vi spiser sen morgenmad hen ad kl.12.00. Sammen med myslien og frugten, er hendes Mac kørende med en film, telefonen leverer musikken, og den unge dame er der med sine høretelefoner forankret, helt inde i sin egen "unge voksen" verden.

Nu er det sidste dag, inden Frederikke tager færge, tog, togbus og S tog hjem. Hun havde sovet længe, lidt på trods af støjen fra de mange sejlere, fra de andre både som var gået tværs over dækket hele morgen.

Morgengrim kan hun aldrig blive med den far og mor, hun er blevet tildelt i det store forældrelotteri. Morgen stille er hun – helt op af formiddagen, bare ikke nogen kommunikation – sådan traditionelt set. Selvfølgelig kører beskederne fra alle de forskellige platforme, men det er jo noget andet. Så far - spørg ikke, lad vær med at irritere.

Tårevædet afsked

Den enorme bagage er pakket. Sammen tog vi bussen til Kolby Kås. Tog den helt store far / datter krammer, sparede Frederikke for de fleste far formaninger. Hjalp hende med at flytte dette kæmpe garderobe skab af en kuffert. Hjulene peb under vægten, så hjælpen var helt nødvendig. Hjælpen blev givet, så langt det var muligt. Frederikke måtte selv slæbe kufferten op af trappen til færgen, måske imens hun filosoferede om muligheden for at have lidt mindre tøj med næste gang? Alt imens vinkede jeg, og kneb en tåre – faktisk flere.

Igen er jeg alene ombord, nedtur når det er allerværst. Hader det virkeligt, men gider heller ikke søge ud og opleve. Kommer nok til at sidde og mugne alene i båden og filosofere hvorfor jeg sidder her i denne forfærdelige situation.

Foran har jeg næsten 70 sømil nordøst til Sjællands Odde og ned til Hornbæk, det er nemt en 12 timers tur for genua og motor. Ren tvangssejlads, i min optik nærmer det sig massiv selvpineri. Men det er prisen for et fantastisk sommertogt, som alle involverede vil glædes over i det kommende efterår og vinter. Og den pris betaler jeg meget gerne – og igen...

(på dette tidspunkt vidste Lassen bestemt ikke hvad der skulle ske med båd & krop et stykke tid efter..Miss Saigon på grund! - red.)

Flaget Lassen – flaget!

Fredag indløb der en mail ind fra Jette, som var blevet lidt – nej meget - fornærmet på sin sommertur:

"Hej Lassen, har du lagt mærke til hvor mange danske sejlere, der har falmede og grimme yachtflag – det kan man ikke være bekendt som dansk sejler, når vi har et af de flotteste yachtflag, når det er i den rigtige farve. Måske kunne du tage et par fotos af de grimme flag og så lave et lille "turopråb" om emnet? "

Klubstander

På grund af en noget miserabel klubstander, er Lassen faktisk lidt bange for at få én over snuden, næste gang han viser sig i Tuborg Havn. Foto: Nicolai Lassen

Jamen kære, jeg er selv en af de helt store skurke. I forbifarten troede jeg Jette mente min KDY klubstander? Min klubstander er efter få års brug, kun 1.5 stjerne og en ½ kongekrone. Længe har jeg filosoferet hvornår jeg fik en påtale?

Faktisk har jeg allerede fået en "næse" for min noget slidte klubstander.


 

Det var den alle tids nærværende havnekaptajn i Tuborg Havn, Hr. Troels Bækholm, der dels ikke mente at det gode skib "Miss Saigon" var en pryd for klubben – den gode mand fortrækker mærket "Swan", helst ikke under 60 fod - og ja, min klubstander var en skandale i hans optik, dengang var den næsten ny, med hel kongekrone og 2 stjerner.

Nu er kære Troels meget nænsom om "sin" havn. Parkerer du bare en smule skævt på land, rømmer han sig, holder du uforvarende på de hvide striber, så er den også gal. Parkerer du, som jeg selv gør det oftest, stiger blodtrykket faretruende hos den gode havnekaptajn. "Ordnung muss sein" står der formentlig over Bærholmske residens – formentlig over spejlet i badeværelset, havnekaptajnen læser det hver morgen og råber "Javohl".

Sidste år lykkedes det mig at snakkede mig ud af genvordighederne, men næste gang – og tør slet ikke at tænke tanken, jeg møder havnekaptajnen Hr. Troels Bækholm, i "Miss Saigon" i Tuborg Havn, ja så er helvede med statsgaranti løs. Jeg tror heller ikke min munterhed gør sagen bedre.

Men skal du til hovedstaden, er Tuborg Havn bestemt et besøg værd. Har du først løst havneafgiften, har du al frit fra alle havnehylder og fri brug af havnecykel. Mange fine faciliteter, shopping centeret Waterfront, med både Irma og Netto i baghaven, samt legeplads og grillplads.

I KDY restauranten spiser du ikke kun godt, nææ du får også 10 % rabat, når du husker havneafgift kvitteringen. Strand på begge sider, og nem bus/tog transport til city. Den kvindelige del af besætningen kan også få timer til at gå med 'fasion-butikkerne' på Strandvejen.

Det var så dagens reklame, hr. havnedirektør, husk at sige tak - og luk øjnene når jeg i efteråret holder ureglementeret, også når jeg griser på de hvide striber med et af mit hjul. Tak Troels :-)

Nu var det vores dannebrogsflag Jette havde øverst på sin dagsorden, og ja – vi er mange som med fordel kunne få det skiftet. Kvaliteten er tydeligvis faldet på de nye flag, og solens UV stråler gør hurtigt det onde ved den røde farve. Jeg må se om ikke skibskassens lille opsparing, ikke kan konverteres til et nyt yachtflag til den kommende sæson – men når jeg får gjort kasse op bliver det måske først i 2016.

Fortsat god sommer, måske ses vi?