Det gode vejr, gjorde at togtet fortsatte østover, selv om vores gode skribent hader at sejle alene. Midt i Samsø Bælt kom der en opdatering på Facebook, med et billede i vindstille, og kommentaren: "Hvor røv sygt"
Vejret i Kattegat ændrede markant karakter, med kraftige lyn- og tordenbyger efterfulgt af hagl. Derfor var Hundested en meget naturlig ankomsthavn for dagens sejlads.
Lassen har en stor respekt for området, havde både fundet papirkort og opdateret skærmen. Alligevel skete det, Miss Saigon gik på nogle sten, selv om den sejlede på den "rigtige" side af 4 meter kurven. Efter de foreløbige beretninger er skaderne ganske omfattende.
Lassen fik læsterlige klø, giver udtryk for han kortvarigt var bevidstløs, og rystet er der ingen tvivl om – vi har netop her til aften haft kontakt, og Lassen var ved nogenlunde godt mod – men heller ikke mere!
Ror eller i hvert fald styrings enheden på roret er smadret, hvilket vanskeliggjorde redningsoperationen markant. Nicolai fik Saigon fri igen ved at bakke, og når skibet havde drejet 180 grader køre fremad, visa versa - til den værste fare var overstået.
Lassen beretter:
'Jeg skreg af smerte og afmagt. Hvad der gjorde mest ondt smerten eller afmagten ved jeg reelt ikke. Men jeg fik kravlet op på fordækket og kastet 2 ankre, derefter satte jeg mig ned og skreg og græd videre, det bedste jeg havde lært. Dem, jeg skreg af kunne alligevel ikke høre det, og tuderi løser ingen ting. Ringede lidt rundt, forgæves. Så valget var enten Lyngby Radio, kanal 16 eller finde på en løsning selv. Forsøgte med Hundested Havn, som henviste til et nød-nummer der ikke blev svaret'
Miss Saigon tæmmelig medtaget efter en grundstødning. Foto: Nicolai Lassen
Efterhånden som smerten blev mere kontrolbar, begyndte jeg at tænke lidt mere klart. Ombord på Miss Saigon har vi alle årene flyttet rundt på en ordentlig trækæp af et nød-ror. Det blev fundet frem og monteret med snor, det virkede som roret reagerede – ikke optimalt, men nok til jeg turde tage de 2 ankre op.
Med forsigtighed satte jeg gang i motoren og overvejede at sejle videre. Som en såret bjørn, der vil hjem og dø i sin trygge hule. Åbent må jeg erkende, at jeg midt i dramaet overvejede om ikke det bare var lettere og hoppe i havet. Mit liv de seneste par år, har været en lang ubrudt linje af kaos. Kaos som perler på en snor. Men smerten var for stærk, jeg måtte bare ind og få fast grund under fødderne.
Heldigvis Hundested
Kom ind i Hundested Havn, først op langs promenade kajen, håbede inderligt at der var nogen jeg kendte, eller bare nogen der kunne spotte jeg var i krise, bare nogen der kunne give en hjælpende hånd? Forgæves, alle hyttede sig selv. Så over på bagsiden, hvor der endelig var en enkelt ledig plads. Skægt nok ved siden af et ægtepar fra Dragør, som måtte hentes ind i går. Så det er åbenbart havnens skadestue.
Her er det så tydeligt, hvorfor Hundested Havn fik prisen som årets havn i 2013. Jeg måtte kontakte havnefogeden, for pladsen stod som "Optaget". "Hvorfor spørger du?", hvis nogen har nogen problemer, kan vedkommende blot tage kontakt til mig - havnefogeden.
Båden er kaos, mit kadaver er i krise og mentalt er jeg helt nede. Burde nok opsøge en skadestue, men en søndag aften i sommertiden er lig med mange timers venten. Oplever ikke noget er brækket, højst trykket. Roret har taget form efter mit hoved, kan godt mærkes. Fingrene ømme efter et voldsomt slag, jeg føler mig trykket. Men jeg er i live, på trods af alle ulykkerne."
Redaktionen har valgt at stoppe den sommerferie beretning, som ellers lå klar, indtil vi har styr på situationen på Miss Saigon.
Opdateres løbende...