fbpx

Pas nu på det ikke bliver for pænt

Inkluder i Newsletter: Ja

Lidt skuffet blev vi, for Endelave er blevet udvidet til det dobbelte. Vi kom sent, og lå da pænt i 3. række. Kom kun på plads, fordi der var flere hjælpsomme hænder, men havnen er blevet poleret – blevet for pæn. Baderummene i en særklasse for sig, arkitekttegnede og bygget i poleret beton. Faktisk står de i samme eksklusive klasse som et finsk hotels VIP sauna område i Helsinki, jeg løbende frekventere i embedes medhør. På Endelave er det tilmed gratis at bade, når havnepengene først er betalt.

Der er ingen ting jeg kan sætte fingeren på, overnatningsprisen var tilmed ganske overkommelig – så er jeg måske bare en evig sur københavner sejler? Det vil jeg lade andre bestemme, bare sige to ting. 1) Ja, havnene skal løbende opdateres, sejlerpublikummet bliver stadig mere kræsen. 2) Men pas nu på, atmosfæren ikke forsvinder – for så forsvinder mange sejlere hurtig igen. Læs beretningen fra Haderslev, super opdateret havneområde – men klinisk dødt.

Der er jo en grund til vi sejler, og ikke ligger på 6 stjernet campingplads. Og kære læsere, nu rammer boomerangen Lassen lige i nakken. Hos andre var hovedet fløjet, men jeg er så tilpas tykhovedet, at jeg alene opleves som en boksebold ramt af en "Knock out"

Sandheden er, at jeg i oktober 2011 skrev Bagsiden med overskriften: "Tørhavn" slår "Vådhavn" med flere banelængder. Min konklusion dengang var, at hovedparten af danske lystbådehavne er skrotningsmodne.

Dengang skrev jeg: "Er du til campinghabit, badetøfler og hvide tennissokker samt hyggeligt samvær og banko, er camping livet. Ingen på redaktionen var den gang i tvivl om, at vi næppe kommer nærmere et Øverupsk ferieparadis af gud – undskyld redaktørens – største nåde. Vi ser redaktøren hjemme i forteltet, bænket med en tysk dåsebajer. Alt imens han stille overvejer om dagsrationen på cigarer mon ikke kunne udvides i dag – det er jo trods alt ferie'.

Hvis I har glemt det var sommeren 2011 regnfuld, og danske havne havde massiv tilbagegang i besøgstallet. Det er ikke kun det dårlige vejr, men også faciliteterne som ikke lever op til en ordentlig standard.

Stor ros til rengøringen

Når jeg påstår, at der er sket en mindre revolution på området, kan jeg kun sige det ud fra de 16 havne "Miss Saigon" hidtil har besøgt denne sommer: Ballen, Endelave, Assens, Årøsund, Haderslev, Sønderborg, Marstal, Skarø, Svendborg, Faaborg, Strynø, Rudkøbing, Nyborg, Sejerø, Gilleleje, Hornbæk. De sydfynske er typisk turisthavne, hvorfor det også må forventes at standarden her er højere end så mange andre steder.

Men ud af 16 havne er ingen faldet igennem de kvindelige besætningsmedlemmer kræsne forventninger. Når havnens mange herrer skal lægge deres "morgen bummerlummer" samtidig, på 5 – 6 toiletter, kan ikke engang marmor og guldhaner fjerne den opsamlede mandedunst. Men alle steder har jeg oplevet rengøringen var i top, så ros og endnu mere ros. (og det skulle vi høre fra Lassen!, red.)

Pas på det sociale miljø

Men der hvor jeg nu råber op, er de mange havneudvidelser. Jeg tror personlig at mængden af tursejlere er for opadgående, i år jeg har set en klar trend med mange unge familier med børn. Ældre pæne brugte både er kommet ned i en pris, hvor det giver fornuft for en unge familie at købe eksempelvis en velholdt Maxi 84 for maxi (undksyld) 100.000 kr. Typisk er løbevognen pakket ind i plastik og står under bommen, bagpå hænger der 2 cykler – begge med barnestol. Denne målgrupper kræver en høj standard, hvilket de også får i de havne "Miss Saigon" har besøgt i år. Det de forventer, er, at der også sker ting. Både for børn og voksne, en velfungerende cafe eksempelvis og gratis højhastigheds Internet som minimum.


 

Når jeg chekker egne udgifter på årets sommertogt, har hver voksen kostet i underkantet af 200 kr. / pr. dag for alt – Havnepenge, mad, brændstof og diverse forlystelser. Nu har vi i en uge sejlet fire voksne, i en anden uge to voksne, eller i yderperioderne mig alene. Med fire ombord på hele togtet, kan du næppe holde en billigere ferie.

Men hvad enten du er ung eller gammel, skal miljøet være i orden. Pas på med at strømligne feriehavnene, så vi alle ligger mellem pæl. Kaos, i en kontrolleret form er en del af ferien og her er Ballen et pragteksempel, hvor du både kan vælge at ligge mellem pæle, bare du kommer tidlig nok i havn, men hovedparten må ligge uden på hinanden.

Kontrolleret kaos

I går, da vi kom, lå vi i 7. række, og inden aften var gået var der 11 rækker. Et sandt cirkusshow, og et forum hvor godt sømandskab og bovpropellerne virkelig skal stå sin prøve. Vi skulle ind i en række havnefogeden havde anvist, men uden brug af bovpropel – for sådan har "Miss Saigon" altså ikke. Derfor gled vi forsigtigt ind, og fik rigtig god hjælp. Ingen hylen eller skrigende, det var der til gengæld tidlig denne morgen. Det var nu mest for at vække de sovende besætninger, for selvfølgelig skulle de inderst ud først.

Men så tog skipperen på det gode skib "Miss Danmark" af Holbæk kommandoen, og han var i sit es. Jeg tror faktisk det er en af grundene til de overhovedet er her, selv om du er søvnig er det en del af hele underholdningen. Forsvinder den, forsvinder en stor del af charmen i Ballen Havn på Samsø.

Nu er det sidste dag med Frederikke, i morgen (lørdag, red.) tager hun færgen til Kalundborg og DSB tilbage til hovedstaden. 14 dejlige dage har det været, som så skal være energien til hjemturen der formentlig skal sejles alene. For ledige gaster er en by i Rusland, eller findes der nogen som vil sejle med?

Jeg garanterer en hyggelig dag på Samsø, østover mod Hundested og slut i Hornbæk. Forhåbentlig en sejltur, med masser af små oplevelser I gerne vil læse med på?

Fortsat god sommer, måske ses vi i Ballen?

_/)_/)_/)_/)_/)_) ... Læs yderligere 7 indholdsrige beretninger fra Lassens sommertogt:

Skidt at være ’skudræd’ i Assens

Verdens ende nr. 2 – godt at jorden ikke er flad!

Underligt som redaktører anlægger de samme vaner?

Paparazzien er muret inde og lugter fælt

Selv fluerne flygtede

Singlehand sejlads er kommet for at blive

To 'tosser' på transport togt